søndag den 24. marts 2013

Strik & hækl?!

Hækl?! Det ser lidt underligt ud ik? Nå men i hvert fald ville jeg vare lige smide et billede af de sidst tilkomne firkanter - mere Info senere :)
Og så ville jeg vise en strikket kjole jeg har begået. Den er rigtig fin, bortset fra den er langt fra sådan som jeg troede den ville blive :( der er mere tale om en trøje end en kjole hvilket er ærgerligt og så er den måske bare generelt for lille?! Nu overvejer jeg enten at pille delvis op og strikke den længere (bredere kan jeg jo ikke gøre den...) eller sende den videre ud i verden og drømme om at jeg en dag får strikket en magen til men så den tager sig ud på mig, som den gjorde oppe i mit hoved...

Og så går jeg stadig med tanker om den her blog verden er ved at løbe fra mig... I hvert fald kan man nu følge lidt tættere med i hvad jeg går og kigger på til hverdag, ved at følge mig på instagram, hvor jeg hedder falkemor :)




Det der "senere" er vist nu :) så her følger lidt mere info om de hæklede firkanter ovenover...
Øverste række:
1. ingen opskrift, bare alm. granny stripes
2. er lavet med puff stitch. En ide jeg fik da jeg sad og lurede youtube :)
3. ingen opskrift. Startede med 12 stangmasker i første runde. I den næste, og alle efterfølgende, lavede jeg 2 stgm i alle mellemrum. Sluttede af med fm mellem stgmgrupperne og 3 lm over dem... I udgangspunktet en oldemorfirkant med kun 2 stgm i hver gruppe i stedet for 3.
4. er en basketweave afghan square og findes her. Kanten er ikke blevet så fin, men det skal den nok blive når den får sidste finish ;) 
5. ingen opskrift, bare lidt sjov med stangmasker og luftmasker så det blev et lille net :)
Nederste række:
1. er et stort Roman Aqueduct Throw, som jeg skallerede ned til en lille firkant :) Opskriften fandt jeg på www.redheart.com 
2. er fra samme hjemmeside som ovenfor og hedder Spectrum Throw
3. denne firkant er fra et tæppe med det fine navn Weekend in Stockholm (og det er et lige så fint mønster). Mønsteret er også fra redheart.
4. kan jeg simpelthen ikke huske hvor jeg har fra. Mindes den hed noget med asteker pyramide men kan ikke lige google mig frem til et passende resultat, beklager :(
5. er fra en e-bog jeg tidligere har omtalt, How To Crochet 17 colorful Crochet Afghans. Her er det bølger

tirsdag den 12. marts 2013

Hjemme igen

Ja altså faktisk er det jo ved at være en uge siden vi kom hjem fra en fantastisk og meget afslappende ferie i Thailand. Jeg har hele tiden tænkt at jeg lige ville smide lidt flere billeder fra ferien på bloggen, så det gør jeg hermed. Ved som sagt godt at jeg har spammet FB og Instagram for vildt, og at bloggen måske bliver mere og mere overflødig?! På den anden side kan jeg godt lide tanken om at have det hele samlet her - sådan lidt dagbogsagtigt til ungerne hvis de en dag skulle få lyst til at gå tilbage i tiden.
Nå i hvert fald havde vi en dejlig ferie, med meget få "ud af resortet" oplevelser, men det var helt ok og vist bare udtryk for at det lige præcis var det vi havde bug for og lyst til :) Trods de mange timer tilbragt på resortet, har jeg ikke så mange billeder af de - de fleste billeder er af mine børn... Så er det jo godt at andre har billeder af stedet, hvis man skulle få lyst at mindes omgivelserne; se her
Der skal ikke herske tvivl om at vi tilbragte størstedelen af tiden i og ved en af resortets mange pools, men vi lavede også lidt andre ting, som det fremgår af billederne - her slipper I så for de mange mange mange billeder fra poolen :)








og så lærte Aske jo at dykke, svømme og til sidst også at snorkle - havde vi haft en uge mere er jeg sikker på at Toke havde fulgt trop... mega sejt :)