tirsdag den 30. april 2013

Et nyt kapitel...

Jeg har gjort noget vildt i dag... Jeg har besluttet at Toke skal starte i børnehave, og har takket ja til den plads han er blevet tilbudt.
Det føles fint og godt (ellers havde jeg forhåbentlig ikke truffet det valg) men samtidig er der også plads til følelser som tvivl, sorg og nervøsitet.
Egentlig havde jeg glædet mig til at skulle gå hjemme med Toke når Aske starter i skole - derfor følelsen af sorg, men jeg tænker der nok skal blive masser af mulighed for solotid - både for den ene og den anden.
Lige om lidt tager vi hul på et nyt kapitel i det uforudsigelige liv. En ting er sikkert - Toke er betydelig mere klar end jeg er :)

mandag den 29. april 2013

mandag den 22. april 2013

Firkanter #10

E-bøger er virkelig en fantastisk opfindelse - også når det kommer til opskrifter :) Jeg får en hel samling af opskrifter i stedet for at lede og finde enkelte opskrifter og så er de tilgængelige også når jeg ikke lige er online...
Alle opskrifterne til de følgende firkanter, har jeg hentet på www.allfreecrochetafghanpatterns.com i to forskellige opskriftsamlinger.
De første er fra Crochet for Men - 14 Crochet Afghan Patterns for Men and Boys

De næste er fra 7 Springtime Afghan Patterns

tirsdag den 16. april 2013

Firkanter #9

Og nu har jeg faktisk talt efter og fundet frem til at det her er mit 9. blogindlæg om mit "en firkant om dagen" projekt. Altså jeg får jo ikke hæklet en firkant om dagen men ved ikke lige hvad jeg ellers skal kalde mit hækle-firkanter projekt - hey måske skal det bare hedde det?!
I hvert fald så er der her billede af 13 nye firkanter. Alle er med udgangspunkt i en e-bog som hedder How To Crochet: 14 Flower Crochet Granny Squares og den har jeg hentet på www.allfreecrochetafghanpatterns.com
Når jeg siger udgangspunkt er det fordi jeg stort set aldrig følger en opskrift fuldstændig, dels fordi jeg skal have den tilpasset størrelsen på mine firkanter, dels fordi jeg bliver inspireret undervejs og finder på ;) og dels fordi nogle opskrifter er så fulde af fejl at jeg sjusser mig frem til hvordan det mon skal være. Jeg begynder at se mange fordele ved efterhånden at have hæklet så mange forsk firkanter og derved mønstre :)
Grunden til at der kun er 13 er, at den sidste i bogen var femkantet og jeg orkede ikke lige at gøre den om til en firkant :)

Endelig forår...



lørdag den 13. april 2013

Gode venner i Græsted

For en gang skyld kommer her lige et øjebliksbillede :)
Vi har været i Græsted i dag og besøge gode venner. Dagen har budt på masser af leg og høj latter - det har til fulde været de 4 timers transport værd.