lørdag den 17. august 2013

Børnetanker

"Moar, dig og far er altså ikke sådan nogle rigtige forældre, for I gør også som børnene siger.... Og far giver os for meget slik og du giver os for meget kærlighed..."
Åh men altså mit hjerte smelter over mit store barn

torsdag den 15. august 2013

Ud i verden...

De sidste 10 dage, har været de vildeste....
Toke startede i børnehave forrige mandag og i går, onsdag, startede Aske i skole. Jeg har været virkelig nervøs og bekymret for hvordan det ville gå og jeg må sige at jeg simpelthen er SÅ stolt af dem begge. De er  helt ubeskriveligt seje og modige begge to. Toke synes det er svært at sige farvel, men han er så småt begyndt at åben op overfor de andre børn og føle tryghed ved pædagogerne, hvilket fører til at det giver mere mening for ham at være der. Aske lader til at have fuldstændig styr på det der med skole - fortæller glad og gerne om skolen men er simpelthen for træt til at kunne overskue fritidshjem - så det venter vi med til han er klar.
Vi er alle lidt ekstra trætte efter alle de mange indtryk, nye ting og mennesker at forholde sig til, men jeg er faktisk ret sikker på at det hele nok skal blive godt.
Virkelig dejligt at se, at den måde deres far og jeg har valgt deres liv skulle forme sig her de første år, tilsyneladende har gjort dem klar til at møde verden - også på egen hånd

søndag den 4. august 2013

Årets sidste sommerferie

Igen i år, har vi været på en masse dejlig (delvis uventet og uplanlagt) ferie. Sidste uge bød dog på den eneste planlagte ferie - et gensyn med vildmarkscampen Hätteboda i Sverige. Det er altså virkelig et smukt, dejligt og anbefalelsesværdigt sted, hvis man ellers er til at trække stikket ud og leve uden rindende vand og strøm for en tid...

















Og det var så den sommer - eller i hvert fald den del af det hvor al tid bare er til fri disposition... I morgen tager vi hul på et nyt kapitel af livet. Toke starter i børnehave - mere om det senere...