lørdag den 31. december 2011

Godt nytår

Med masser af krudt, som Aske så smukt har udtrygt det tidligere på aftenen :)
Tak til jer som har tilbragt tid sammen med os i 2011, mennesker gør os glade...

og det var så hvad det kunne blive til af tanker her mens jeg putter børn, kort tid før jeg skåler det nye år ind sammen med Kim og min søster.






torsdag den 29. december 2011

BERLIN

I går kom jeg hjem efter to virkelig skønne dage i Berlin i selskab med min søde søster. Vi fik snakket og gået en masse, set og shoppet en masse og hygget en masse.
Virkelig mærkeligt at være afsted uden drengene og derfor ikke have nogen at tage hensyn til. Ingen middagslure, sultne børn eller legepladser der skulle passes ind. Ingen der skyndte på mig når jeg ville prøve et par bukser mere ( hey bare det at prøve bukser?!) det er jo årevis siden jeg har prøvet det sidst, og jeg nød det!
Vildt som jeg har rykket mig som mor til to børn (eller måske det snarere skyldes de givne omstændigheder) men altså Aske var 2 1/2 år før jeg var var fra ham en nat, Toke var knap 2 før jeg rejste udenlands uden ham...

Efter sådan et par dage væk hjemmefra og med tankerne mange andre steder, var det selvfølgelig også rigtig dejligt at komme hjem igen til mine to dejlige drenge <3

fredag den 23. december 2011

Glædelig god jul

I morgen er det juleaften.... Kalenderlyset er brændt ned og vi er vist helt klar :) drengene glæder sig og det gør jeg også.

Egentlig er der ikke noget vi har skullet nå, udover julegaveindkøb, for juleaften skal fejres i Hillerød som vanlig. Dejlig nemt for mig, og jeg har endda allerede lavet soja/mandelfarsen.

Et pakkebud kom med de sidste julegaver her til aften og vi har i dag fået lavet en nissefamilie (eller næsten da, der mangler et par medlemmer, men det når vi til næste år) så jo jo vi er skam i goooooo tid ;)

Vil forsøge at gå tidligt i seng i dag for det kunne godt være der var et barn eller to som synes vi skal tidligt op i morgen... :)

Rigtig glædelig god jul til alle

mandag den 19. december 2011

Virkeligheden & bøger...

Det her bliver sådan lidt et surt opstød indlæg, så er I forberedt :)
Jeg får kigget en del butiksvinduer for tiden, og har vist for vane at kigge lidt ekstra hos boghandlerne (må være gammel vane for det er i virkeligheden temmelig begrænset hvad jeg får læst). Nå men altså jeg bliver altså sådan lidt irriteret over div bogtitler, for gys hvor er der mange som vidner om at du ikke er god nok som du er, men at du skal ændre dig...
"vejen til succes..." hvis du bare gør som bogen foreskriver skal du nok få succes i dit liv, hvis ikke er du dømt til evig fiasko eller?
"manderevolutionen" spis det her mad, uanset om du kan lide det eller ej, for så bliver du rigtig mandig (og det er så åbenbart i sig selv noget at stile efter?!). Og indeholder bogen opskrifter som kvinder, som en kæmpe homogen gruppe, ikke kan tåle/lide??
"- lad opvasken stå og få bedre sex" og hvad så hvis du ikke er i stand til at give dig hen til det der sex hvis dit hjem flyder? Eller endnu værre, hvad nu hvis du faktisk giver dig hen, lader opvasken stå, og dit sexliv efterfølgende fortsat stinker? Så er man da virkelig på den.

Jeg tænker at mennesker er lige så forskellige som vi er mangfoldige og det jo netop er det som gør os fantastiske. Jeg savner bøger med titler som "du er god som du er", "du gør dit bedste og det er godt nok", "det unikke og fantastiske menneske"...

Ovenstående var i virkeligheden nok mest tænkt som en påmindelse til mig selv. Jeg kan sagtens give mig selv gok i nødden flere gange dagligt, det har jeg faktisk slet ikke brug for bøger til at gøre, men har sværere ved skulderklappende, og det har div. Skribenter tilsyneladende også...

Godnat du fantastiske menneske :)

torsdag den 15. december 2011

Ih hvor vi juler

Endnu en dejlig dag er ved vejs ende... I dag har vi været på juletur med moster og nøj hvor har vi hygget. Dagen er gået med at lege, se modeltog på hovedbanen, slentre rundt og kigge på julevinduer, julemarked på christiania, spise æbleskiver (som Aske sørgede for at tage billede af) og cykle gennem de oplyste københavnske gader i aftenens mørke.
Jeg er altså ret pjattet med mit liv for tiden...

tirsdag den 13. december 2011

Tivoli

Aske har glædet sig SÅ meget til i dag. Kim holdt fri og efter Askes udsagn skulle vi i Tivoli HELE dagen :)
Vi trodsede den triste vejrudsigt og tog i Tivoli iført adskillige lag tøj og højt humør.
Det har virkelig været en rigtig dejlig dag på alle måder. Ungerne syntes det hele var en fest (måske med undtagelse af når forældrene satte begrænsninger på antallet af forlystelser der skulle prøves - gad vide hvor længe den går endnu?!).
Tivoli har fået så aende pluspoint af mig i dag og jeg har oplevet sødme i en grad jeg aldrig har oplevet derinde før. 1) Der blev set gennem fingre med at vi ikke havde helt nok billetter til den sidste tur.
2) Pirateriet får mine varmeste anbefalinger. Maden var så lækker til en børnefamilie, drengene fik sværd (som de måtte beholde), de måtte løbe rundt på skibet og vi blev kun mødt af smil og sød betjening.
3) En ung fyr i flødebolleværkstedet stak Toke en kæmpe flødebolle da han græd og jeg forklarede sagde at han græd fordi hans onde mor ikke ville give ham en flødebolle nu nu nu nu. Aske sagde "det er altså snyd" og så fik han også stukket en i hånden.
4) Rasmus klump legepladsen som faktisk er så sjov at den gør det ud for adskillige forlystelser og så er den jo gratis...
Ja og så er der jo bare så smukt og fint derinde og vi fik tilmed set luciaoptog...
6 1/2 time i Tivoli blev det til og nu ligger drengene så og sover med varme røde kinder efter en virkelig rar og dejlig dag. Glædelig jul...

søndag den 11. december 2011

torsdag den 8. december 2011

Nissebanden

Jeg synes altså det er knas hyggeligt at jeg nu har i hvert fald et barn, som går op i det der julekalender...
Showet i Rødovre centrum kan klart anbefales :)

onsdag den 7. december 2011

Om Tålmodighed...

Eller Mangel på samme.
Jeg har ikke selv ret stor tålmodighed med ret meget og det lader til at mine børn slægter mig på. Begge børn har fået 2 gratis julekalendere, en med postmand Per og en med sulvanien family. Aske plyndrede jo sin Playmobil den 1. og Øh nu har Toke ikke længere sine eller jo det har han, nu bare uden låger...
Ellers går det fortsat meget godt med det der julenoget, dog får vi ikke lavet alt det krea jeg havde i tankerne. Måske næste år?!

fredag den 2. december 2011

Om kærester

Aske har leget med sin kusine Frigga i dag. På et tidspunkt foregik følgende samtale:
F: vil du være min kæreste når jeg blir stor?
A: nej for når jeg bliver stor skal jeg være kæreste med Naja og Kastanje
F: du kan altså ikke have to kærester
A: jo
F: nej
A: jo for så kan de bare skiftes til at være min kæreste
F: hmmm, kan jeg også være din kæreste så?
A: nej
F: hvorfor ikke?
A: fordi du altid går rundt med bar numse.

:o)

torsdag den 1. december 2011

Glædelig 1. december

Så er julen skudt i gang hos os, hvilket dagens dagbogsblog vist viser...
Børnene vågnede op til en pyntet lejlighed og gik rundt mens der kom det ene wow efter det andet ud mellem læberne :)
Mens vi spiste morgenmad blev den første låge i playmobil kalenderen åbnet, vi læste julehistorie og tændte kalenderlys.
Vi cyklede ud i strid blæst for at tage på julekig med bedstemor og på vej hjem faldt Toke i søvn.
Mens han sov videre, fandt Aske og jeg div. DIY frem og så blev der lavet lidt julepynt. Nå ja og så var det vist omtrendt her at Aske plyndrede kalenderen, fnis. Til gengæld er den virkelig fin og han har leget med den i laaaang tid.
Toke vågnede og vi spiste æbleskiver og så "nissebanden på Grønlad" på iPaden.
Til aftensmad har vi naturligvis spist risengrød iført nissehuer og bagefter måtte vi på loftet og stille en portion til nisserne ;)
Det bliver nok en anelse svært at holde den standard i 24 dage men mindre kan vist også gøre det, når nu bare vi er kommet godt i gang.
God december måned derude...



Sendt fra min iPad (som jeg kan se selv vil bestemme rækkefølgen på billederne...)