En god weekend

Så er det søndag aften - 5 min. over sengetid, men der skal lige gøres plads til at dele lidt weekendtanker og -billeder. Tiden går alt for hurtig når man har det rart og hygger sig, og det må man sige er ord der meget godt dækker denne weekend, omend vi har måttet undvære Kim størstedelen af tiden. Aske og jeg tog i går formiddags til Græsted for at være sammen med familien Sloth Wengel og der tilbragte vi så et døgns tid. Vejret viste sig fra sin smukkeste sensommerside og vi har nydt at være udenfor. I går var der tid til leg i gården og da alle vågnede fra middagslur, en gåtur til den lokale travhestegård. Vi kom lige som de skulle til at tage hestene ind i staldene, så vi fik lov at klappe og fodre heste - stor oplevelse for store som små ;o) Hvor mange har måske set et løbebånd til heste?? Ingen billeder fra gården, for vi var alle travlt optagede med at holde styr på børn, heste, hinanden og hunde. På turen tilbage stoppede vi for at plukke nødder og gynge.

Dagen gik også med at læse bøger, lege, bade, snakke og bare hygge og være sammen indtil det var tid til at putte alle ungerne i seng. Derefter var der dømt venindesnak i sofaen - noget vi ikke har gjort i umindelige tider og det var dejligt. Store og små, nære og fjerne emner var oppe at vende og det var skønt at sidde der og nyde sin kop te og bare være ;o) Det endte selvfølgelig med at klokken blev ret så mange inden mødrene kom i seng, så jeg følte mig da heller ikke super frisk da Aske brat vågnede ved lyden af børnestemmer - sjældent har jeg set ham så vågen så hurtig...

Vi kørte fra Græsted sidst på formiddagen og satte kursen mod Hillerød. Når vi nu var på de kanter, tænkte jeg at bedsteforældrene måske gerne ville have et lille besøg. Det lille visit udviklede sig til at Kim og moster også fandt vejen dertil og vi invaderede så total deres hjem og har tilbragt resten af søndagen der. Endnu en gang dejligt at se Askes glæde og tryghed i deres selskab.
I morgen starter en ny arbejdsuge, men det fortrænger jeg lige lidt endnu, og glædes en stund mere over at det har været en god weekend...

En ny uge

Så er en ny uge igen i gang og mandag er næsten forbi. Selvom vi ikke alle sammen har været sammen, har det vist været en ok dag. Jeg stod tidligt op og kørte på arbejde mens Kim stod lidt senere op og lod Aske sove til han vågnede af sig selv kl. 8.10! Det resulterede i en hyggelig far/søn morgen hvor Aske var frisk og glad. Turen på cykel ned i vuggestuen foregik endda under snak og sang selvom Kim et par gange måtte stoppe for at tørre snotnæse...

Da de kom ned til vugestuen stoppede det gode humør vist ret så brat og Aske klamrede sig til Kim og gav velvilligt stoooooooore krammer :o(

Da jeg skulle hente Aske kunne jeg allerede høre ham i det jeg trådte ind i ad hoveddøren - ikke gråd men meget højlydt og glad snak ala "na na na a det na na". Jeg gik ind på hans stue og der sad han så sammen med de andre børn rundt om bordet og var i gang med eftermiddagsmad. Jeg fik et stort smil og der blev rakt en enkelt hånd ud mod mig, men han fortsatte med at spise og skulle også lige fortælle at han altså var tørstig og gerne ville have vand i sin kop. Det var et dejligt syn og jeg kunne bare se på ham at han havde haft en god dag - han så glad ud; også i øjnene. Han havde været på legepladsen indtil frokost og sovet 5 kvarter, vågnet og været glad, så alt i alt en god dag i vuggestuen. Han sagde stille og rolig farvel og uden at klamre sig til mig, gik vi ud og pakkede hans ting sammen og vinkede endnu en gang farvel.

Vi har rigtig hygget os herhjemme i eftermiddag med at lege og gå en tur da Kim kom hjem. For første gang har Aske siddet i lang tid og bare puttet sig ind til mig (han faldt på badeværelsesgulvet og var rigtig ked af det, men normalt får jeg bare lov at trøste og så vil han ned og lege videre men i dag blev han siddende på mit skød med hovedet hvilende på mit bryst) Det har formentlig også noget at sige at han var træt træt træt - kl 19 var der ikke mere energi at hente og han kom derfor i seng og faldt næsten omgående i søvn.

I morgen skal Aske og jeg være hjemme og så er vi allerede næsten halvvejs gennem ugen...

365 dage

For mig står den 20. august 2007 som lidt en skelsættende dag, idet der skete en ændring med Aske - han faldt for første gang i søvn uden at blive gået rundt med på armen/brystet og uden først at græde i timevis... Det er nu 1 år siden vi indførte vores "putte ritual" så jeg ved præcis hvor jeg har befundet mig de sidste 365 aftener. Uanset hvor vi har befundet os henne på denne jord, så har jeg de sidste 365 aftener lagt mig på en madras med min lille søn ved brystet og der er jeg blevet liggende (mere eller mindre i hvert fald) til hans krop er blevet slap, hans vejrtræknig rolig og søvnen har indfundet sig. Når jeg husker 1 år tilbage mindes jeg hvordan jeg ikke troede helt på at det nye putteritual ville virke, og hvordan jeg i de første mange dage tænkte "i morgen går den ikke længere, så må finde på noget nyt igen" men nu har ritualet holdt 1 år så det er vist et meget godt et af slagsen ;o)
Det er egentlig noget underligt noget det med ens barns søvn. I perioder fylder det helt vildt meget, selvfølgelig primært i de perioder hvor søvnen er dårlig, og i andre perioder fylder det ingenting. Her fylder den lidt i disse dage, ikke herhjemme men i vuggestuen, for Aske har bare en meget bedre dag hvis han får sovet nok, og det kniber det med i vuggestuen. Herhjemme der i mod sover han glimrende. Vi er endda kommet dertil hvor han er begyndt på selv at bede om at komme i seng!
Gad vist hvordan det hele har ændret sig om 365 dage...

1 års dåbsdag

Det er i dag et år siden at vi, sammen med familie og faddere, fejrede at vores søn fik navnet Aske Falk Borup. Det var en dejlig dag fyldt med varme, hygge, snak, samvær og glæde. I dag er han så blevet fejret igen - det har bedstemor og bedstefar sørget for. Da Aske vågnede fra sin middagslur kom de nemlig ind med nybagte boller og rugbrød samt en gave. Der var god tid til at lege, læse bøger, synge sange, vise sit legetøj frem, snakke og bare være... Gys hvor var det bare helt fantastisk at have hushjælp! Mor lavede aftensmad af den medbragte fiskefrikadellefars, skrællede kartofler og hvad der ellers hører sig til et godt aftensmåltid og så kunne vi ellers sætte os til bords i ro og mag og bare nyde. Det har været en rigtig dejlig dag. Dels fordi det virkelig aflaster ikke at skulle tænke på mad, vasketøj osv. men mest af alt fordi der har været et par bedsteforældre på besøg som bare nyder Askes selskab - og det er i den grad gengældt.

1. uge er overstået

Så blev det endelig fredag og vi kan holde weekend (jeg kan dog ikke holde helt fri fra arbejde, men vi er alle 3 hjemme og sammen!). Første uge hvor vi alle har skulle afsted i vuggestue og på arbejde er overstået og vi klarede os igennem... Der er blevet fældet en hel del tårer og det har krævet en del telefonopkald, kram og forsikringer om at det hele nok skal gå, men vi er kommet igennem, både hver især og som familie.
Aske synes tilsyneladende at det er ok at komme i vuggestue, i hvert fald hvis der er noget sjovt på programmet - legeplads og musik/tumlerum er klare favoritter! mens formiddagslurs-putning bestemt ikke er et hit. Om frokosten er hyggelig for Aske eller ej kan jeg ikke helt finde ud af men vi har da fået et par kommentarer med på vejen om at det er længe siden de har måttet vaske vægge af efter endt frokost ;o)
Jeg savner ham min lille trold vanvittig meget når vi ikke er sammen, og jeg har gjort hvad jeg kunne i denne uge for at adskillelsen skulle være så kortvarig som overhovedet muligt (hertil grunden til, at jeg har noget arbejde med hjem som skal klares i weekenden). Det lader som sagt til at han trives fint i vuggestuen, men i det øjeblik vi henter ham, sender han os det mest anklagende blik ever - et blik der siger noget i retning af "hvor kunne I efterlade mig her?" og når vi så først er hjemme er det strengt forbudt at gå igen! Hjemme trisser han rundt og hygger sig med at lege og finde på, men hele tiden holder han øje med hvor vi er og er meget fokuseret på vores døre der fører ud af lejligheden. Jeg synes det er hårdt at se hvordan hverdagen påvirker ham, men ved at det samtidig er ganske naturligt og en sund reaktion.
Mit ellers lyst- og impulsstyrede væsen har måttet sande hvor meget logistik og planlægning der er nødvendig for at få en hverdag med 2 udearbejdende forældre til at fungere. Gys hvor bruger Kim og jeg meget tid og energi på at planlægge dagen, aftale hvem der henter og bringer hvornår, hvem der har cyklen, hvor eventueller nøgler skal ligges, om regntøjet nu er i hvilken taske, lade tlf.samtaler til vuggestuen passere videre osv. osv. og så har vi endda kun et barn! jeg tør slet ikke tænke på hvordan flerbørnsfamilier får den slags til at gå op i en højere enhed; eller er vi måske ude i noget med "øvelse gør mester"?
Tilbage til at det weekend. Roen har sænket sig i det lille hjem, Aske faldt tidligt i søvn i dag og trætheden melder sin ankomst. Vi glæder os til en weekend hvor vi bare skal være sammen, i morgen herhjemme og med et par småærinder rundt i byen og søndag til fest i Græsted! Næste uge starter den endnu mere barske virkelighed så, men lige nu og de næste 48 timer, vil jeg have lov at pakke de triste tanker væk og glæde mig over min dejlige familie som jeg vil holde indenfor en radius af meget få meter!!
God weekend

1. semi-hverdag

Så kom dagen hvor vi alle 3 skulle op og afsted - ud af døren til hver sit... Vi tog alle ned i vuggestuen, hvor Aske glad og frimodig gav sig i kast med legetøjet efter at have sat sin madkasse i køleskabet, lagt bleer frem, og sat Pluto på sin hylde. Efter en, især for moderens skyld, kort afsked, forlod Kim og jeg vuggestuen - Kim for at cykle det sidste stykke på arbejde og jeg for at sætte mig i bilen og køre til Allerød. Igen blev jeg overmandet af hvor meningsløst og naturstridigt jeg synes det er at efterlade sit lille barn til andre mens mor tager på arbejde (måske er jeg født i en helt forkert tidsalder?!).
Jeg klarede at være på arbejde i lidt over 1 time før jeg måtte ringe til inst. og høre hvordan det gik. Der fik jeg svaret at det gik fint nu hvor de var på legepladsen, men at det bestemt ikke var gået fint da de havde forsøgt at lægge ham til at sove i en barnevogn "han kan da blive rigtig gal hva" lød kommentaren fra pædagogen, og ja det har han så uendelig ret i. Aske kan blive rigtig gal og når han er det, lader han bestemt sin omverden det vide - noget som faktisk trøster mig en hel del idet jeg VED at det er umuligt at overhøre Askes meget stærke signaler og dermed at handle på det. Jeg ved at han ikke kommer til at sidde i en krog og være ked af det, for når han er ked græder han så tårerne sprøjter og med en stemme som kan høres på laaaaaaaaaang afstand ;o)
Nå men altså min første dag på arbejde sluttede 2½ time efter den begyndte og så kørte jeg ellers som en anden Tom Kristensen tilbage til vuggestuen. Da jeg kom ind p åstuen sad Aske på skødet af Michael og så noget mut ud med let røde rander under øjnene. Da jeg tog ham op til mig, hiksede han helt og havde svært ved at få en rolig vejrtrækning, da pædagogen så sagde at det var gået fint, måtte jeg da lige pointere at han da ikke virkede til at have det fint nu, hvilket han måtte give mig ret i. Den sidste ½ times tid havde Aske været ked on-off, men det skyldtes nok mest at han var segnefærdig af træthed, hvilket jeg sagtens kunne se på min lille trold. Han puttede sig godt ind til mig i slyngen og efter at have samlet lidt stumper sammen, kørte vi hjem, tør ble og så ind i sengen og putte. Åh hvor var det dejligt igen at ligge med sit lille barn helt ind til kroppen mens jeg kunne mærke hvordan han slappede af i hele kroppen mens han diede og efter få øjeblikke faldt i søvn - stadig med brystet i munden (og det holdt han så temmelig godt fast i yderligere noget tid).
Vi har haft en hyggelig eftermiddag, bl.a. med en tur på biblioteket og leg herhjemme. 19.40 sagde Aske at han gerne ville i seng og med den ene hånd rakte han så op efter min hånd mens han med den anden vinkede over skulderen tilbage til sin far og så trissede han ellers ind i soveværelset! En dreng med klare signaler på alle fronter må vi vist konstatere...

God søndag

Vi har været ude og nyde regnen i dag - havde en fantastisk tur nede ved mosen, hvor der både blev fodret ænder, plasket i vandpytter, cyklet, gået, leget med pinde og hygget i stor stil...

Hjemme igen måtte vi ud af det våde tøj, spise frokost og så var der ikke mere energi tilbage, så nu ligger Aske og sover, Kim ser OL og jeg slapper af foran computeren. God søndag til jer alle, håber I har en skøn dag!

Et godt grin...

Jeg sidder her og skraldgriner... Ved siden af mig står min mand kun iført undertrøje og tights og hopper rundt mens han fægter vildt med arme og ben (jeg lover at billeder følger) - vi har købt en wii og indtil videre lader det til at pengene er givet godt ud... Ja faktisk er den nok snart tjent ind igen, for det bliver da ikke nødvendigt at melde sig ind i det lokale fitnesscenter, spillet giver rigelig motion. Kim har lige banket mig i tennis og bowling, til gengæld fik han røv i golf ;o) så nu er jeg spændt på at se om han over hovedet kommer i seng i nat eller om han skal træne hele natten...

Så er de her - de lovede billeder... Vores skønne venner gik heller ikke fri da de kom på besøg i går ;o)

Vuggestuebarnet

I dag har Aske været alene i vuggestue for første gang... Vi kom derned i formiddags og eftersom alle andre var på legepladsen da vi kom, gik vi også derud. Efter at han i 3 min. stod og betragtede de MANGE andre børn, gik han hen og tog Michael (hans stuepæd.) i hånden og så vendte han ellers sin mor ryggen! Jeg fik en klump i halsen, både af glæde over at se hvor tryg han er men også af sorg over at han er blevet så stor allerede så han faktisk godt kan klare sig uden sin mor. Jeg kunne se at han var godt i gang med at lege, så jeg gik, efter aftale, hen og ville sige farvel til ham, men tror i han havde tid?! Næ han havde travlt med at skubbe en vogn afsted, så det blev blot til et hurtigt "farvel Aske, mor går nu - vi ses igen snart" og så drønede jeg ellers ud af porten inden tårerne kom væltende.

I ½ time traskede jeg så tudende rundt i Nørrebros gader med den ene hånd knugende om min mobil, klar til at modtage opkald fra vuggeren og 2 gange sneg jeg mig til et kig ind på legepladsen for at se hvordan min lille trold klarede det. 29 min. senere stod jeg igen på legepladsen og blev modtaget af det største smil og en kram. Måske havde han alligevel savnet mig bare en smule?! måske var han bare glad over at have leget og det var det han ville fortælle mig?! Han fulgte glad med ind på stuen igen for nu var det frokosttid. Jeg satte mig på behørig afstand og Aske lod pædagogerne hjælpe sig op i en stol og ventede tålmodigt på at få serveret mad. Et par gange kiggede han sig over skulderen, over på mig, vinkede og rettede så atter sin opmærksomhed mod bordet og maden - måske mest for at sige "hey se mig mor, jeg klarer det her og du skal ikke være ked af det"?!

Det er rigtig dejligt at se at han er glad og tryg ved at være i vuggestuen og jeg glædes selvfølgelig over hvor let det går med indkøring, men det er altså også super hårdt sådan at se sin lille dreng vandre ud i verden på egne ben....

Efter frokost og lidt leg, gik vi hjem og puttede inde i sengen. Meeeeeeeeeen sådan et par timer i vuggestue er altså ikke nok til at gøre Aske træt, så op og lege igen. Nu sover han så, vågner formentlig snart, og så er det planen at vi skal en tur i svømmehallen, alle 3...

Forvandlingen

Sådan så Aske ud i morges inden vi drog afsted på besøg i vuggestuen...
Jeg fik det fysisk dårligt på vej derned, mens Aske tog det hele med ophøjet sindsro (han tog nemlig en lille lur i barnevognen). Det gik rigtig fint... De var på legepladsen da vi kom, så Aske og jeg satte os hen i sandkassen og mens jeg fik snakket lidt med Askes stuepædagog, sad han og legede og kiggede på alle de andre børn. Jeg tror at det for Aske bare var en ny legeplads vi besøgte i dag. Det skal nok blive fint - de virker meget søde, forstående og bestemt med på individuelle hensyn til det enkelte barn. Der var en dejlig, rolig, hyggelig og spontan atmosfære og børnene så alle ud til at trives og hygge sig. Ja ja knuderne i min mave skyldes jo heller ikke manglende tiltro til at det er en god vuggestue. Nå men altså tilbage til det med forvandlingen ;o)
Man bliver åbenbart meget hurtigt stor når man sådan starter i vuggestue, for her er et billede at Aske indne sengetid til aften...