mandag den 28. december 2009

Glædelig jul

Ja vi havde en glædelig en af slagsen og nu mens jeg sidder her med benene oppe, kommer jeg i tanker om at jeg da vist aldrig fik skrevet et "glædelig jul"-e indlæg herinde inden julen kom stormende ;o)
Nu sidder jeg, som sagt med benene oppe, og nyder tilværelsen i et skønt sommerhus i Smidstrup Strand, Nordsjælland. Skønt med en søster som giver sådanne julegaver til vores forældre, især da vi får lov at få del i julegaven. Her er dejligt og selvom Aske og jeg er meget enige om at vandet i poolen er for koldt, nyder vi synet af de andre som boltrer sig i vandet, mens vi ser til fra en dejlig tempereret spa ;o) jo jo livet her mellem jul og nytår er skam skønt.

lørdag den 19. december 2009

søndag den 13. december 2009

Mere juleri

I går var vi i Hillerød til jule-kage-bagedag. Der var fuld gang i køkkenet, som heldigvis er husets mest rummelige sted, og hver eneste vandrette flade var vist i brug. Eftersom jeg ikke er den store småkagespiser, lavede jeg et læs daddelkugler i stedet for.
Ind i mellem var der også tid til middagslur, at fodre ænder
leg og spisning.
Det var knashyggeligt og jeg takker alle medvirkende for deres indsats...
Selvom vi var sent hjemme, skulle dukken lige have en godnathistorie (dagens kalendergave)under juletræet inden det blev tid for Aske at komme under dynen selv.

søndag den 6. december 2009

2. søndag i advent

Endnu en dag med fuld skrue på juleriet ;o) Dagen tog sin begyndelse med at mærke på sokken for at se om der lå en gave, hvilket der gjorde... Til stor jubel lå der en Bamse i gaven, og den blev kysset, krammet og vist til Kylling og Ælling. Derefter, og meget ujulet, tog Aske og Kim (og Bamse) til gymnastik, imens jeg fik ryddet lidt ud i stuen... Da de kom hjem, kørte vi til Grantoftegård, hvor vi ud over at køre i hestevogn, klappede heste, får og geder og så skulle der købes juletræ. Jeg ville gerne have et slankt træ, Kim ville gerne have et mørkegrønt, tykt og stort træ, men det blev nu Aske der endte med at vælge. Han vendte tilbage til det samme, lille fine og meget lysegrønne træ gang på gang et træ blev ham forevist. Faderen var ikke helt tilfreds men Aske var meget overbevisende i sine argumenterfor og holdt stædigt fast i sit "nej for stort - det her træ er fint" ;o). Der er nu ret skønt derude.
Da vi kom hjem, spiste vi frokost og så var det tid til en middasgslur. Jo jo, han kan stadig være der og nyder at sove til middag lige der midt i stuen ;o)
Aske vågnede med et "vil gerne pynte juletræ" og så blev der skruet op for julemusikken og julekassen blev endnu en gang fundet frem.
Det er blevet SÅ fint, men Aske har bemærket at der mangler en stjerne i toppen, så sådan en må vi vist på jagt efter i morgen.

torsdag den 3. december 2009

Økolykkelig...

Se lige hvad der er havnet på min adresse i dag... De lækreste, friskeste økologiske varer og så i læssevis af dem.
Og hvad tror I der skal laves i rigelige mængder af herhjemme den næste månedstid??
Og det bedste af det hele er faktisk, at der kommer mere endnu, sådan med jævne mellemrum ;o)

Nu vil jeg gå ud i mit køkken og forsøge at finde plads til det hele.

søndag den 29. november 2009

Så er julen i gang

Dagen i dag blev dagen hvor julen gjorde sit indtog her hos os - dagen har nemlig budt på juleri i stor stil.
Julekassen kom op af kælderen og der blev pyntet op. Julesokken kom op at hænge og Aske er HELT med på at nissen måske kommer og putter gaver i sokken ;o) Aske syntes det er lidt mærkeligt at vi ikke har noget juletræ, men det skal nok komme...
Vi har lavet juledekorationer, hørt julemusik for fuld udblæsning mens vi har danset rundt og inden det blev sengetid, nåede vi lige at bage 2 plader pebernødder.
Nøj hvor skal vi jule, hygge og jule noget mere den næste måneds tid.
PS: en lille tilføjelse. Juleriet tog faktisk sin start i går, for der var vi til juletræstænding og æbleskivespisning sammen med den anden familie Borup. Hvor er det egentlig hyggeligt at cykle afsted gennem gaderne med lygter på cyklen - det sker bestemt ikke tit ;o)

fredag den 27. november 2009

Lad en ny æra begynde

Dagen i dag er faktisk en lidt skelsættende en af slagsen. Jeg har haft sidste dag på arbejde og da jeg lukkede computeren og satte mig ud i bilen, var det med et smil på læben og speederen i bund at jeg drønede ind til Vuggestuen Fixkareen for at hente Aske for sidste gang ;o) Vi havde købt lidt legetøj som han gav stuen som afskedsgave, og det var tydeligt at han var helt med på at det var hans sidste dag dernede - pædagogen på stuen kunne oven i købet fortælle at de havde kunnet mærke det på ham hele dagen, det var som om han havde været mere glad...
Kim kom og så holdt vi lidt afslutning, fik samlet alle stumperne sammen og sagt farvel. Det var vist ikke den store sorg for nogen af os at sige farvel til vuggestuen for den har godt nok været årsag til mange snakke, frustrationer, tårer og overvejelser gennem de 15 måneder hvor Aske har gået dernede. Mange ting kunne og burde have været gjort anderledes, men det hjælper ikke nogen at tænke alt for meget tilbage på det, blot kan vi lære af det, og så nu koncentrere os om at se fremad.
Jeg glæder mig så meget til tiden der venter forude. Jeg glæder mig til at se hvordan vores hverdag bliver, hvad der bliver nemt og svært og alt der i mellem, men mest af alt glæder jeg mig bare. Jeg ved det til tider bliver hårdt og måske også skaber årsag til flere snakke, overvejelser, tårer osv. men grundlæggende er jeg sikker påd et er den rette beslutning vi har truffet og at fremtidsudsigterne overvejende står på lykke, glæde, latter, nærværd, leg, tid og kærlighed.
Jeg har en god fornemmelse i maven, og den har jeg savnet, så lad endelig et nyt livskapitel tage sin begyndelse, startende lige nu! God weekend

fredag den 20. november 2009

Den sidste weekend...

Dette bliver den sidste weekend i laaaaaaaaaaaaaaang tid hvor det reelt giver mening, eller i hvert fald betyder noget om det er weekend eller ej, for det er den sidste weekend inden jeg går på barsel ;o) Jeg glæder mig så meget, Kim glæder sig og jeg er sikker på at Aske glæder sig, hvis han altså bare vidste og forstod hvilken omvæltning der kommer lige om lidt. Vuggestuelivet har aldrig været et hit og det er en daglig kilde til tårer, håbløshed og magtesløshed men alt det er slut lige om lidt og nøj hvor skal det gøre godt - for os alle sammen!
Weekenden kommer vist til at byde på lidt zoo, gymnastik, slynge-vejledning, et besøg i Hillerød og hvad vi ellers lige får lyst til, men mest af alt skal vi vist bare være sammen - tror vi trænger til det efter nogle drøje dage.
Rigtig god weekend

tirsdag den 10. november 2009

Thailand #5

Godt nok er vi hjemme igen og har været det nogle dage, men jeg vil lige slutte Thailandsturen af med fremvisning af lidt billeder...









(og så hader jeg i den grad når layoutet ikke vil som jeg vil... men som I kan se har vi slappet af)

onsdag den 4. november 2009

Thailand #4

Saa proever jeg lige igen ;o) Jubii det lykkedes... Flere foelger naar vi er hjemme igen


søndag den 1. november 2009

Thailand #3

Underligt nok har jeg ikke saa mange billeder af stedet hvor vi opholder os mest, nemlig ved poolen - maaske fordi kameraet ikke saa godt taaler vand?! men her er lidt af hvad vi ellers foretager os... (smaa billeder, grundet gentagne forsoeg paa upload samt laaaaaangsom forbindelse)
og her blev min taalmodighed opbrugt, saa det maa vente...

lørdag den 31. oktober 2009

Thailand #2

Der er egentlig ikke saa meget nyt at berette. Dagene gaar stort set med det samme som jeg skrev i det foerste indlaeg herfra og vi nyder det fortsat til fulde. Dagen i dag har dog budt paa lidt afveksling, nemlig en taxitur ud til "Asia safari park" som var en minizoo, men til gengaeld boed paa naemoede med elefanter og aber, som vi fik lov at fodre. Derudover var der krokodiller, slanger, skilpadder og nogle fugle.
Mens Aske sov til middag, som han nu goer i sin klapvogn nede paa stranden, var jeg inde hos naboen og faa massage ;o) Damerne derinde mente thaimasage ville vaere lidt for voldsom for min gravide krop, saa jeg fik en gang olie massage - 1 times total afslapning til mig, skoent skoent og faktisk ogsaa rart paa den made at faa lov at sende mange tanker ned til baby, som vist ogsaa godt kunne lide det. Jeg fik i hvert fald mange spark tilbage da laend og mave blev blidt masseret.
Vi nyder fortsat ferien og har det alle godt. Aske oever sig i hovedspring, hvilket han er ved at vaere ganske god til. Han opholder sig efterhaanden mere under vandet end over det, for han dykker efter ting, springer i fra kanten, falder paa hovedet fra sin gummibad m.m. En rigtig vandhund, som efterhaanden er saa vandt i det vaade element at han nogen gange bliver sur og mener det er ganske unoedvendigt at blive holdt under armene.
Han spiser fortsat stort set ingenting, og hvis han bliver adspurgt hvad han har lyst til af mad, svarer han gerne rugbroed med kartofler eller guleroedder, saa maske han savner den danske mad en smule?!
Proever at faa smidt lidt billeder ind en af dagene, men nu er det snart tid til at finde et sted at spies aftensmad, saa hej hej for nu...

onsdag den 28. oktober 2009

Thailand #1

Saa er Aske gaet en tur ned til stranden med sin moster - for foerste gang uden mig, saa jeg taenkte at jeg lige ville benytte lejligheden til at skrive et par ord her paa bloggen. Tastaturet er fyldt med underlige og mange tegn, saa maske jeg faar skrevet noget volapyk?!
Vi har det fantastisk. Dagene flyder sammen saa jeg har faktisk ikke rigtig en god fornemmelse for hvad dag det er, hvor laenge vi har vaeret her eller hvor laenge vi har igen. Noget siger mig dog at vi har masser af tid tilbage til at lave nogen lunde det samme som dagene indtil nu er gaet med... Bade, sove, lege, spise, ga miniture, se paa hotellets mange fisk, bade noget mere og mere i samme stil. Vi nyder det og faktisk er jeg overrasket over hvor godt Aske klarer varmen. Han spiser naesten ingenting, og sover mere end han plejer (om end paa lidt andre tidspunkter) men han er glad og fuld af spillopper. Vildt saa hurtigt han har vaennet sig til dette liv, for nu higer han ikke engang laengere efter at komme ud at bade, men kan sagtens sidde paa en solbriks og bare kigge ud over havet, laese en bog, synge en sang og tja bare slappe af! Det er altsa ret vildt, og fantastisk for os alle. Selv under maltiderne er han fuld af ro - den anden aften sad vi og spiste aftensmad i 2 timer, og Aske noed det ;o)
Tror det eneste irritationsmoment for ham er, at thaierne er lidt ofr vilde med ham. De vil saa gerne snakke med ham og rore vede ham, og det synes han bestemt ikke er sjovt. Jeg forsoeger at sige til ham at han bare skal ryste paa hovedet og sige nej, hvilket han ogsaa goer - tit bare foerst nar de gaet igen. Opmaerksomhed fra mor og moster er glimrende, men ikke saa rar nar den kommer fra fremmede mennesker, som oven i koebet siger ord han ikke forstar.
Naa jo og sa er der ogsa det med soevnen - den synes han heller ikke er sa noedvendig, i hvert fald ikke foer han er faldet i soevn! Det er svaert for ham at falde i soevn, hvilket er rigtig synd for ham, men der er ingen tvivl om at han har brug for ekstra soevn - han sover i hvert fald mere end han vist nogen sinde foer har gjort.
Intet dansk blogindlaeg uden en kommentar om vejret. Her er varmt, hoej luftfugtighed og saa regner det - faktisk en del nogen gange. Vi har i hvert fald flere gange nu vaeret ud for at blive noedsaget til at fortraekke fra poolomraadet, da regnen ingen ende tilsyneladende ville tage. Nogen dage regner det i flere timer og andre dage bare 10 min. Saa laenge vi bare er her, goer det intet, men beslutter vi at skulle paa nogle ture, sadan og komme ud og se lidt mere af landet, skal det nok planlaegges lidt for at undgaa de vaerste regnskyld - hvis det overhovedet er muligt??
Jeg smutter igen - der er vist lige en strand der skal besoeges inden solen gar ned om lidt...

torsdag den 22. oktober 2009

Skønsang

Bliver altså lige nødt til at dele en sang med jer...

og det bliver til mange af den slags optagelser for tiden ;o)

Afleveret...

I dag blev det en realitet... Vi har afleveret udmeldelsespapirer på Aske, så om lidt over 1 måned er han officielt ikke længere vuggestuebarn. Jeg har en rar fornemmelse i maven og er sikker på at det er den helt rigtige beslutning vi har truffet ;o) håber Aske er enig

lørdag den 17. oktober 2009

Strikkeri og fantasi

Efteråret er kommet, en veninde har lært mig en fantastisk teknik og verden er fuld af skønt garn så jeg er vendt tilbage til den skønne, stille beskæftigelse det er at strikke. Faktisk er jeg blevet så grebet af det, at jeg er gået i gang med adskillige projekter ;o)
I modsætning til strikkeriet, som er meget håndgribeligt og virkelighedsnært, viser min søn mig i disse dage at fantasien har fået frit spil. Jeg er derfor lige kommet hjem efter en dejlig, men kold, aftentur med ham den skønne i hånden. Efter aftensmaden proklamerede han, at vi skulle ud og finde snegle og han gik meget resolut ud og fandt sko, jakke og hue. Jeg måtte følge efter og snart befandt vi os ude på gaden, hvor vi med øjnene stift rettet mod fortovet ledte efter snegle. Vi fandt adskillige, i hvert fald i følge Aske, så dem måtte vi jo beundre og hoppe over. Trangen til en is meldte sig undervejs og eftersom jeg ingen penge havde med, stak han hånden dybt i lommen og fandt luftpenge frem, for de skulle da nok kunne skaffe os en is ;o) Det kære barn, han er nu bare så super sød og sjov!

torsdag den 15. oktober 2009

Efterårsferie i Jylland

Vi har haft nogle skønne dage i Bork (et sted ved Ringkøbing fjord) i sommerhus med mine forældre. På turen derover gjorde vi holdt i Givskud zoo...
Sommerhuset lå meget tæt på et vikingemuseum og -havn, med levendegørelser af div. værksteder.
Og så var vi ved Vesterhavet...
Endelig blev der leget og hygget en hel masse ved og i sommerhuset ;o)
Tak til bedsteforældrene for at invitere os med på en lille ferie :o)

onsdag den 7. oktober 2009

Et skridt nærmere

Askes nye pas kom med posten i dag, så nu er vi lige et lille stykke tættere på at kunne tage på ferie - sådan lige om lidt ;o) 14 dage på en strand lyder ganske tiltalende lige nu hvor det danske efterår gør sit indtog og arbejdet presser sig på med div. ubehagelige deadlines. Jeg er også så småt i gang med at indkøbe nyt spændende legetøj/aktivitetshalløj for at forberede de 2 x 10 timers flyvning der venter forude. Heldigvis skal de også tilbringes sammen med en utrættelig moster, så jeg tror bestemt nok at det skal gå...

søndag den 4. oktober 2009