fredag den 25. februar 2011

Det uskønne

Efter at jeg for et par uger siden lavede min lille "ugen i billeder-dagbog" her på bloggen, har noget rumsteret i mit hoved. Det er den kommentar som min store storesøster efterlod... Hun skrev noget i retning af at "der også er andre billeder der kunne tages".

Jeg tænker at vi jo klart vælger, og det endda med stor omhu, hvad vi viser frem - på en blog, på facebook, når vi går på gaden og måske endda også hvad vi lader os selv se.

Jeg føler mig egentlig ikke som en super privat person så min første tanke var derfor at jeg da gerne ville lave en ny uges billeddagbog og vise lidt andre ting og sider frem. Tage billeder af de uskønne ting - konflikterne, tårerne, skubbene, frustrationerne, nedsmeltningerne, råbene m.m. men må bare sande at det, i hvert fald for mig, ikke er muligt. Og det skyldes hverken at de uskønne ting ikke findes her eller at jeg ikke tør vise dem frem (tror jeg nok?!) men simpelthen at når de sker, så har jeg mere end rigeligt at gøre med at tænke mig om og ellers bare trøste, kramme, rumme og være i det...

Når det så er sagt, så er der også en dimmension i det som går i retning af hvor tilstedeværende en mor jeg ville være hvis jeg hev kameraet frem når der er en som trænger til et pust på knæet, et kram, en "styren i den anden retning", hjælp til at få overtræksbukserne på inden den totale nedsmeltning, hjælp til at komme ned af en stol før faldet samt hvilken følelse det ville efterlade mine børn med hvis jeg havde overskud og tid til den slags når de har brug for mig. Endelig er der det faktum, at det størstedelen af tiden nok var drengene der skulle udstyres med et kamera og jeg tror faktisk ikke jeg ville synes det var fantastisk rart at blive billeddokumenteret når jeg er ked, frustreret, sur, føler mig magtesløs, træt og ude af stand til at være en god legekammerat der har den nødvendige mængde indlevelsesevne.

Konklusionen må derfor være, at billederne af vores hverdag, også fremover, vil afspejle det som der er mest af, nemlig glade og søde drenge :o)

onsdag den 16. februar 2011

Søskendekærlighed & tvillingevogn

Jeg er VILD med begge dele og her er en af grundene...

fredag den 11. februar 2011

Fredagsleg

Jeg ved det jo godt, men sådan en uges fotodagbog minder mig lige en ekstra gang om at det jo i sandhed er den fedeste hverdag jeg har. Hvor heldig er jeg lige at jeg får lov at lege med mine børn HVER dag HELE dagen?!
Hårde stunder og træt til tider, ja, men en klar klar overvægt af skønne, sjove, dejlige og absolutte stjernestunder - bestemt ja!
God weekend derude. Jeg vil nyde min sammen med mine allerdejligste børn ;o)

torsdag den 10. februar 2011

Bonusmateriale ;o)

Jeg ved desværre ikke hvordan man får sådan et filmklip vendt, så i stedet må du bare ligge hovedet på skrå eller stille computeren på højkant...

Torsdagsleg

onsdag den 9. februar 2011

Onsdagstur

Den sædvanlige onsdagsleg blev i dag skiftet ud med tandlægebesøg og tur til mosen.

Hos tandlægen: Toke var, som altid, total nysgerrig og kravlede rundt på tandlægestolen og var meget interesseret i den Postmand Per tandbørste han fik stukket i hånden. Da det kom til at åbne munden, nægtede han pure ;o)
Aske havde inden gjort det klart at han I HVERT FALD IKKE skulle til tandlæge! Han viste dog noget helt andet og var super sej. Sad selv i tandlægestolen og holdt "tandhåndklædet" og svarede på alle tandlægens spørgsmål. Inden hun havde bedt ham om det, åbnede han munden på vid gab og så fik hun ellers lov at gennemgå samtlige tænder. Til slut spurgte hun om lov til at smørre noget flour på kindtænderne hvilket Aske selv gav lov til. Jeg var vild af imponade over min store og meget modige dreng...
Bagefter gik vi en tur ned til mosen for at fodre ænder. Efter længere tids søgen endte det med at mågerne fik vores medbragte brød?! Det er altså virkelig dejligt at jeg har 2 børn som faktisk godt gider sidde i en vogn så vi kan gå sådan nogle lange ture, som naturligvis endte med at begge faldt i søvn hvilket er grunden til at dette indlæg først er blevet til noget nu ;o)

tirsdag den 8. februar 2011

mandag den 7. februar 2011

fredag den 4. februar 2011

Toke 1 år

Jeg havde en tanke om, at jeg i dag 10.35 ville sætte mig lige præcis på det sted hvor Toke kom til verden for 1 år siden, og tænke lidt tilbage på alt det fantastiske dette lille menneske har bidraget mig med. Virkeligheden ville dog at jeg havde ganske andre, og langt mere praktiske, ting at tage mig til på det tidspunkt...

Vi har haft en ganske særlig og helt fantastisk dag. Lille Toke er blevet 1 år og de sødeste mennesker har været og fejre ham hele dagen. Dagens indhold har primært bestået i leg, latter, larm og lagkage (og for at det ikke skal være løgn, lasagne til aftensmad...)

Og efter sådan en lang dag, og selvom han nu er blevet 1 år, så er han jo bare stadig vores lille baby...Stort tillykke med dagen min lille skat. Du er ganske særlig dejlig og meget meget sød

torsdag den 3. februar 2011

For 1 år og 3 timer siden...

Nogle timer senere end dette billede blev taget, gik fødslen igang. I morgen skal vi fejre at Toke bliver 1 år og der er lagt op til den helt store fest - vi glæder os ;o)