Min dyyyyyyyyyyygtige dreng

Ja jeg synes selvfølgelig at Aske er super dygtig til rigtig mange ting og hver en lille ting han præsterer er heeeeeelt fantastisk og helt ekseptionelt ;o) Han er rigtig begyndt at gå rundt på egen hånd nu, så nu er det slut med at gå i bad mens jeg er alene med ham, for pludselig står han halvvejs inde under bruseren med alt tøjet på... Han mener bestemt også at han sagtens selv kan gå på trapper. Man skal i hvert fald ikke prøve på at hjælpe ham, for så skubber han bare ens hånd væk "kan selv, vil selv" og det er jo fantastisk. Og så lige dagens historie for at fuldende bileldet af min dygtige og meget store dreng...
Her til aften kom han på potte efter aftensmad, som han plejer og der tissede han så en tår. Rejste sig og gik så rundt med numsen bar. Vi sad og legede på værelset og på et tidspunkt skulle jeg lige hente noget i stuen. Jeg syntes nok der blev så stille, så jeg gik ind på værelset og der stod Aske så lige foran badeværelsesdøren, på vej ind på værelset igen. Og hvad tror I måske der lå på badeværelsesgulvet?? Jo da, han har da bestemt forstået hvor man afleverer den slags :o) Jeg var flad af grin men synes faktisk også det er ret flot, at han sidder og leger, rejser sig og går ud på toilettet, s.... og går så ind for at lege videre - dyyyyyyyyyyygtig dreng!

Kæmpe TILLYKKE

til Hanne, Øyvind og ungerne og et stort velkommen til verden, kære lille Carl. Ihhh hvor jeg glæder mig til hilse på dig, snuse til dit hår og lytte til dine små gryntelyde.
Dani

1 års fødselsdag

Så er vores lille dreng blevet 1 år og han har haft en fantastisk dag. Dagen startede tidligt og kl. 05.59 var det tid til at åbne sin første fødselsdagsgave... Forinden var der givet godmorgenkys, kram og sunget fødselsdagssang.
Aske og far får sig en formiddagslur - der skulle jo samles kræfter til dagens øvrige begivenheder.




Efter en formiddagslur blev der leget i køkkenet.










Kl. 15 var der inviteret til fødselsdagsfest i Brønshøj parken.
Først blev der åbenet gaver (i hvert fald nogen af dem for der var maaaaaaaaaaaaaaange).

Bagefter blev der sunget fødselsdagssang...

og hygget, snakket, spist og grinet








og så blev der leget en masse.

Aske siger tak til alle dem der var med til at give ham en rigtig dejlig 1 års fødselsdag - og tak for alle de fine gaver som han helt sikkert glæder sig til at skulle lege med i morgen...

Lige om lidt...

Så er det sidste chance for at skrive indlæg som mor til barn på 0 år, så det vil jeg lige benytte mig af... Kim er til fest med sit arbejde, Aske sover og jeg har besluttet at sætte mig ned og ikke lave mere i dag. Der er bagt kage og lavet bolledej, vasket bleer, pakket kasse med mad og det har så taget mig det meste af aftenen. Lejligheden er i total kaos så jeg er bare glad for at det ikke er her gæsterne indfinder sig i morgen, for jeg gider på ingen måde gå i gang med at rydde op nu ;o)
Hvor er det egentlig underligt at tænke 1 år tilbage - en dag jeg husker temmelig tydeligt. På nuværende tidspunkt var Kim og jeg på vej i seng for Kim skulle til klinisk eksamen "i morgen". Jeg sad faktisk på samme stol som jeg sidder på lige nu og var i tvivl om hvorvidt vandet var gået eller ej. Jeg rendte på toilettet hver ½ time men måtte berolige Kim med et "nej nej jeg har ikke veer og det er selvfølgelig ikke fødslen der er ved at være i gang". Vi overbeviste os selv om at fødslen i hvert fald ikke var i gang for Kim havde som sagt liiiiiiiiiiige den der eksamen. Gys hvor er der sket meget på det år og hvor har mange ting ændret sig - ikke mindst på det tankemæssige plan. At blive mor er uden tvivl den dejligste oplevelse og mit vigtigste hverv her i livet. At være så priviligeret at få lov til at se og opleve dette lille menneske vokse op og udvikle sig dag for dag. At se personligheden langsomt spirre frem og være vidne til glæden og begejstringen når ens barn opdager ting for første gang. At kunne trøste når noget går imod, at kunne beskytte i sin favn og give næring ved sit bryst, at snuse til den dejligste duft fra ens barns hår, at mærke den blødeste hud og varmeste kind, at omslutte dette andet menneske med alt hvad jeg har og finde at kærligheden er bundløs og ubetinget - det er fantastisk, ubegribeligt og overvældende!
Bliver i morgen måske dagen hvor vi skal tage imod endnu en verdensborger?! Hvem ved hvornår Sloth Wengels jokerbaby melder sin ankomst? Velkommen og længe ventet skal det i hvert fald være om det så bliver på Askes fødselsdag eller ej ved vi meget mere om, om et døgns tid. Bliver det en anden dag, er vi vist også meget glade for at Aske kan have lov at have sin fødselsdag "for sig selv". Bliver det i morgen kan vi kun sige at det er en dejlig dag at have fødselsdag på, og så kan vi bare nyde at i hvert fald i morgen er det Aske der skal fejres, for lige om lidt bliver min dreng 1 år...

Lidt nyt herfra

I disse EM tider, kan jeg med god samvittighed sidde her foran skærmen aften efter aften ;o) Kim sidder foran den anden skærm, omend det i dag ikke er i denne stue, da han har fundet sammen med nogle andre for at se aftenens kamp...

En hurtig opdatering herfra:

Vi har været til kontrol hos børnelægen med Askes "knagende" led og hun mente ikke at der skulle gøres yderligere. Han har meget bevægelige led, men med rette støtte (sko) og træning (svømning, kravle, gå) er der en mulighed for at han vokser fra det i løbet af et par år. Det var jo en dejlig nyhed, men hvis det fortsætter med at knage, vil jeg formentlig opsøge en børnefys og få lidt fif til målrettet træning af muskler omkring leddene.

Aske går mere og mere alene, selvom han stadig er mest glad ved at få det yderste af en voksenfinger at støtte sig til. Jeg vil stadig ikke sige at han kan gå, men mere at han tager nogle skridt. Kravleriet begynder der at komme mere og mere fart på og det er så dejligt at se ham trisse rundt og udforske lejligheden på egen hånd. F.eks. som her

Han bliver en stor dreng med et fantastisk temperament. Det er i hvert fald svært at være i tvivl om hvordan han har det eller om han er tilfreds/utilfreds. Skønt med så signalstærkt et barn som i den grad formår at fortælle sine omgivelser om det vi er i gang med behager ham eller ej. Der bliver højlydt givet udtryk for når noget går den kære dreng imod - faktisk kan det være lidt svært at holde masken, når han åbner munden på vid gab og kaster sig forover med et brøl til følge... På den anden side nyder vi også godt af den høje latter og de fantastiske gavtyvesmil han sender.

Tillykke

En glad og overordentlig smuk student!
Så er familiens første student sprunget ud, Anja har fået sin hue i dag og vi siger stort tillykke med den. Så er den epoke ude og et nyt livsafsnit kan tage sin begyndelse, naturligvis først efter en dejlig, lang og velfortjent sommerferie ;o)
Pøj pøj til de andre unge mennesker som endnu har eksamener til gode inden de får huer...

Min første fars dag

Jeg vil gerne dele min fantastiske første fars dag jeg havde i går med jer som læser familien Borups blog. Det hele startede med at jeg stod op som den første i går kl. 6.15. De andre to snork sov. Inde på spisebordet lå der et kort fra Aske, som mor, Dani, havde hjulpet med at skrive. Her stod der at de havde arrangeret en dag for mig når jeg kom hjem fra arbejde kl. 12.00. Jeg var spændt da jeg kom hjem. Vi startede med en god frokost alle tre, og efter en time pakkede vi for vi skulle på tur. Jeg vidste ikke hvorhen eller hvad vi skulle. Det eneste jeg fik af vide var at jeg skulle have gå sko på og min cykel med. Nå, tænkte jeg, så skal vi sikkert ud og gå langt. Min tålmodighed kom på en stor prøve mens vi gik ind mod byen, og jeg var nok ikke den mest positive at have med, men efter lidt tid gik det bedre. Vi kom til HC Ørstedsparken, hvor vi satte os og spiste lidt frugt mm., mens Aske sov i barnevognen. Efter lidt udspørgen fandt jeg ud af at vi skulle mødes med nogen, og jeg gættede rigtigt. Vi skulle mødes med Brian, Trine og Frigga. Det viste sig at Brian heller ikke vidste noget om hvad der skulle ske.

Efter at vi, alle seks, havde siddet hygget lidt gik vi alle sammen ind på legepladsen. Dani og Aske kender den godt, da de tit er på den. Her fik børnene leget i sandkasse og gynget. Ved 17 tiden sagde pigerne at det var tid til at tage videre, og vi vidste stadig ikke hvor vi skal hen. Vi gik ud af HC Ørstedsparken og op til Nørreport og videre til Store Kannikestræde, hvor den næste gode overraskelse kom. Vi skulle alle seks ind og spise på Riz Raz. Mums. Fantastisk mad. Vi sad udenfor i gården og nød maden og det gode vejr. Da klokken blev 18.30 skulle vi af sted igen. Jeg troede at det var aftens program og at vi skulle hjem ad, men nej. Vi skulle videre. Vi endte inde på Rådhuspladsen 10 minutter senere, hvor den sidste overraskelse kom. De to fædre skulle i biografen kl. 19.00 og se ”…og det var Danmark”. En fodbold film der handler om dansk landsholdsfodbold fra amatør til professionel. En virkelig god og sjov film med en masse mål, interviews og kommentarer. Filmen gav en vis form for national stolthed, og jeg vil da erkende at jeg var helt op og ringe da jeg cyklede hjem. Kanon dag med en kanon afslutning. Efter filmen føler jeg mig total klar til EM i fodbold (også selvom at Danmark ikke er med), som starter i morgen, lørdag, og varer en måned. Juhuuu.

At bevæge sig mere...

Ja nu begynder det at gå stærkt med ham Asketrolden. Det er som om, at han nu har fattet ideen med at kravle og synes tilmed at det er sjovt ;o) Det er så fascinerende at kigge på hvordan sådan et lille menneske helt selv finder ud af at koordinere kroppen - uden at nogen lærer ham det, viser eller på anden måde hjælper til i processen...
Nu da der er så meget gang i kroppen er aftenputning blevet lidt af en prøvelse. Aske er super træt hen mod sengetid, og jeg får gerne et taknemlighedssmil af ham når vi går ind på soveværelset. Ritualet er mere eller mindre som det har været de sidste 9 måneder - gys tænk at det er så lang tid, men det er stadig et dejligt og hyggeligt ritual - at ligge i en stor seng med sin lille dreng tæt ind til sig mens han dier ved ens bryst. Efter en ammetår, er det så meningen at Aske stille og rolig skal falde i søvn, men for tiden er der simpelthen så meget uro i den lille krop. Han mosler rundt, ruller fra side til side, om på maven, tilbage på ryggen, kravler hen over mig og tilbage igen, rejser sig op, sætter sig ned og så forfra igen. Det er på samme tid sjovt og sødt at se på, men faktisk også lidt synd for ham for han er så træt at det meste foregår med halvlukkede øjne. Det virker nærmest som om han har lyst til bare at ligge sig ned og sove, men at hans krop har en helt anden mening om den sag. Impulsen til at ville rejse sig op eller kravle er simpelthen for stor til at den lader sig tøjle. Gang på gang ligger jeg ham blidt ned og gang på gang starter impulsen til bevægelse forfra indtil han nærmest falder om af udmattelse og derefter nærmest ikke rører på sig i flere timer efterfølgende.

At bevæge sig...

Her er så beviset for at Aske kravler; eller hvad vi nu skal kalde det ;o) Det er ikke i helt autoriseret stil, men han kommer i hvert fald fremad og han synes det er fantastisk! Det er ikke sådan at han nu drøner rundt over det hele, for hvis der er noget interessant inden for rækkevidde, affinder han sig fint med at lege med det. Han går fortsat mere og mere, også uden at støtte sig til noget, så nu varer det vist ikke længe, før han udforsker omgivelserne helt på egen hånd.

Tørklædetanker

Så er det sommer, i hvert fald ifølge kalenderen, men det har det jo været længe nu og nøj hvor er det bare dejligt. Jeg er bestemt skabt til godt vejr og elsker bare sol, sommer og varme. Må dog sige, at jeg har fået et lidt andet syn på solen (som jeg har med så mange andre ting) efter jeg er blevet mor, for nu skal jeg hele tiden sørge for skygge, solcreme, hatte, temperatur osv. osv. Mine forældre har ikke været hjemme i weekenden, så vi har igen benyttet os af chancen for at låne hus og have. Med undtagelse af aften og nat, er timerne brugt udendørs - dels med gåture og dels i sandkasse og på græsplæne. Aske nyder vist også at være ude, det fordrer i hvert fald til at træne det motoriske, og faktisk tror jeg, at jeg lige så forsigtigt godt tør sige, at han kravler nu ;o) Han er også blevet langt mere sikker til bens, meeeen jeg er stadig tilbageholdende med at sige, at han går. Han tager skridt på egen hånd, men det er, i mine øjen, ikke det samme som at han går...

Og så til det med tørklædetanker (det er bare så svært ikke lige at fortælle lidt nyt om Asketrolden...) som egentlig var mit erinde her i aften. Jeg bliver så frustreret, gal, chokeret og ikke mindst pinlig berørt over at være dansker i hele denne tørklæde-forbuds-snak. Kunne fortælle meget og længe om mine tanker om dette emne, men vælger ikke at gøre det. I stedet er Aske og jeg (og andre ved jeg) i gang med en stille demonstration til støtte for kvinders ret til at bære tørklæde. Vi render derfor rundt og ser sådan ud i disse dage