lørdag den 27. oktober 2012

Klar, parat, skolestart?!

eller noget...
I dag fandt vi dette brev i vores postkasse
... det var fra Skolen på Islands Brygge :)
Aske blev vildt glad, vist mere bare fordi der var brev til ham (hvilket IGEN får mig til at savne dengang hvor man rent faktisk fik sådan rigtige hyggelige breve fra venner, sendt til sin postkasse. Glæden der var i Askes øjne over at få brev, var stor - og JA det var en opfordring :) )

Det er ret vildt at tænke på at det snart er tid til at Aske skal indskrives i skole og endnu vildere at vores hverdag jo virkelig snart slår en kæmpe kolbøtte.

fredag den 26. oktober 2012

Efterårsstemning #3

Så kan jeg vist ikke opdrive mere efterårsstemning, end der er i dette billede...
 På cykeltur med moster. For ganske få måneder siden synes jeg det var en smule grænseoverskridende at lade Aske køre på sådan en efterløber hjemme hos søs-/moster. Det er intet i sammenligning med hvad jeg følte da hun tog den med herind og vi begav os ud i de københavnske gader. Men forskellen var oppe i mit hoved - for Aske var der ingen forskel i at køre på øde villaveje og rundt på meget trafikkerede gader og stræder.

 Vi har bagt knækbrød; eller hvad jeg nu skal kalde dem?! smager godt og så er det en del festligere at få sådan et raket/hjerte/katte/stjerne"brød" end et kedeligt firkantet et :)

 Meget politisk ukorrekt, har vi været i Tivoli for at se græskar, spøgelser og andre uhyggeligheder. Jeg har en klar holdning til og dybtfølt afstandstagen fra tivolis håndtering, og i det hele taget holdning til amning, men det ændrer ikke ved at vi havde en skøn skøn dag derinde :)

 Toke er tilsyneladende inde i en længere nattøjsfase :) så set i det lys er det faktisk meget heldigt med den her årstid, hvor vi så enten bare kan blive indenfor og lege (hvilket vi gør det en del i) eller tage overtrækstøj på udenpå nattøjet og dermed stadig komme lidt ud :)
Vi har det godt og vi hygger os...

fredag den 19. oktober 2012

Halvvanter

Jeg har fulgt en opskrift til punkt og prikke - noget der ellers sker virkelig virkelig sjældent. Måske er det her i virkeligheden første gang?! I hvert fald har jeg strikket de her bløde halvvanter :)


Aske vil også have et par, så dem er jeg i gang med - der har fantasien dog fået lidt mere frit spil :)

tirsdag den 16. oktober 2012

Efterårsstemning #2


Trods min krise over at sommeren er slut, hygge vi os jo meget godt og jeg forundres til stadighed over hvor dagene bliver af?! Vi laver ingenting - og alting og faktisk giver det meste meget god mening :)
Midt i alt det våde og kolde, fandt Aske dette lille glade potteskår på en sti på fælleden :)
Paradisæbler i Kgs, Have
Forårsblomster MÅTTE med hjem




I biografen :)
Kanelsnegle
Efterårspynt
Æbler på snor
Blade, æbler, perler


Efterårsdims på vores dør
Kulturnatten
Bodil er nye bedste ven :)


mandag den 15. oktober 2012

Efterårsstemning

Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg trives bedst med lys, sol og varme og at efterårets komme ikke er den skønneste tid for mig. Jeg synes det er svært at omstille sig fra sommer til efterår og mest af alt får jeg lyst til at gå i hi her i lejligheden for at slippe for besværligheder med (og deraffølgende kede børn) gummistøvler, jakker og huer. Det er mega mørkt når vi står op om morgenen og selv de dage hvor ungerne faktisk sover længe, har jeg lyst til at blive under dynen. Står op, kigger ud af vinduet på endnu en grå dag og tænker hvad vi skal finde på at lave som ikke kræver at vi skal ud.
Hvis det ikke var fordi vi alle tre bliver bims af at være inde dag efter dag, ville jeg træffe en kollektiv beslutning om at vi blev indenfor og kun gik ud når solen skinner eller køleskabet er tomt. Faktum er dog at den friske kolde og våde luft også gør os godt...
Lige om lidt har jeg vænnet mig til det og er kommet ind i en god hverdagsrytme igen eller også kommer julen bragende og tvinger os et andet sted hen, og indtil da er det med at nyde de gode øjeblikke vi har - og dem er der heldigvis masser af :)
Vores nye STORE legeplads
Hulebyggeri
På cykeltur

Modellervoks
Medlemsskab af KbhFF - skønt!
Sushi
Efterårets nyindførte ugentlig begivenhed: Cinemateket
Fælledens heste
Fælleden
Græskar

søndag den 7. oktober 2012

Hæklede stjerner

I går fandt jeg et billede af et virkelig fint hæklet mønster. Jeg tænkte straks at jeg måtte lære den teknik.
I går skulle jeg til fødselsdagsfest hos en god veninde og jeg manglede lige en lille gave.
Vupti var teknikken lært og gaven i hus :)


2 års dreads

Lige om lidt er det 2 år siden jeg lavede mine dreads. Jeg har aldrig før haft den samme frisure så længe og jeg har da også adskillige gange været ved at klippe dem af, men jeg må erkende at det virkelig er nemt nemt nemt (i hvert fald når man som jeg bare lade dem leve deres eget liv...) at have dem.
Jeg synes det tager en evighed at få dem til at blive fine. Dem i nakken er ved at være nogenlunde ok, men ovenpå hovedet lever de altså stadig et temmelig vildt liv. I går måtte 3 af dem lade livet, så nu har jeg pandehår :)