En æra slutter

Ja dagen i dag var så den sidste hvor Aske var et ikke-vuggestue-barn. I morgen skal vi ned og besøge vuggestuen og mandag starter indkøringen. Nu ved jeg ikke hvordan børn ser ud når de er klar til at starte i vuggestue, så om Aske falder ind under den kategori eller ej skal jeg ikke gøre mig klog på, men en ting er sikkert og det er, at jeg på igen måde, tilnærmelsesvis er klar til at tiden herhjemme med ham hver dag er slut...
Måske er han ved at indstille sig på at der skal til at ske noget nyt. I hvert fald har han de sidste 2 dage kun sovet en lur i løbet af dagen, eller også skyldes det bare at han har sovet dårligt om natten og derfor først stået op ved 9 tiden?! Askes sidste dag inden vuggestuestart, bød på en tur i svømmehallen - nok den aktivitet han er aller mest begejstret for. og selvom han var træt, kvikkede han totalt op da han kom i vandet og svømmede rundt, dykkede, sprang i fra kanten, plaskede og havde det helt fantastisk.
Jeg render rundt og tuder on-off dagen igennem og kan bare slet ikke overskue den hverdag vi nu skal i gang med. Når jeg sidder og betragter ham i hans leg, bliver jeg trist over at det nu er andre der skal lave disse iagttagelser, nogle af alle hans skøre, sjove og super charmerende blikke skal nu sendes afsted til mennesker som for mig er fremmede, al han kommunikation, som er i så rivende en udvikling for tiden, vil den blive forstået?! Vi skal ikke længere ligge og putte inde i sengen med en ammetår når han skal sove til middag, ja og rigtig mange andre ting savner jeg allerede, men værst er det, at det ikke er mig der skal trøste ham når han slår sig eller bliver ked af det...
Dette bliver formentlig ikke den sidste klagesang der kommer fra mig, men jeg håber da på at jeg om nogle dage kan skrive at det går fantastisk i vuggeren, omend denne æra unægtelig slutter og jeg fortsat vil være nedtrygt og have brug for at sørge et stykke tid endnu.

Så er vi hjemme igen

Ja det har vi egentlig været nogle dage, men nu synes jeg der er tid til et lille indlæg her på bloggen... Overordnet set havde vi en dejlig ferie i italien, dog med nogle "men'er". Storbyferie med barn på 1 år kan bestemt ikke anbefales - i hvert fald ikke hvis man har tænkt sig at skulle se nogle turistattraktioner. Aske er jo ikke super vandt til at sidde i en vogn og blive transporteret rundt, så det havde han ikke så meget lyst til. Han ville helst skubbe rundt med klapvognen selv og i Roms gader, var det til tider en lidt utryg og farlig affære. Vi fik alligevel set en del af Rom, men for mig var det nogle lidt hektiske og ikke særlig ferieagtige dage. Det blev der til gengæld lavet om på da vi først fik os installeret i lejligheden i Toscana. Fred, ro, tid, nærværd og lystbetonede aktiviteter stod på dagsordnen og det var super dejligt for hele familien. Aske brugte oceaner af tid på at gå rundt om huset, studere stenene det var bygget af, fascination over firben der løb rundt, optaget af forsøg på at indfange en myre og så selvfølgelig at være sammen med sine forældre, moster og bedsteforældre. Han havde det bedst når han havde styr på hvor vi alle var (inkl. naboens børn), og der gik vist heller ikke mere end et par dage før tegnet for Bedstefar var på plads! Ellers blev der badet, spist dejlig mad, besøgt småbyer i området, sovet, leget og hygget i stor stil. Måske der kommer et par historier mere, men lige nu må lidt billeder tale for sig selv, for en kæmpe strygestak er ved at overfalde mig ;o)God aften.

Ferie...

Jeps, så er taskerne semi-pakket og der er fint med plads til alle de ting vi i morgen tidlig finder ud af at vi også liiiiiiiiiige skal have med.
Vi glæder os rigtig meget til at komme på ferie - dog er glæden størst for mig, når vi har lukket og låst døren bag os og vi sidder i bussen med næsen rettet mod lufthavnen. Først der kan jeg rigtig slappe af og bare glæde mig, for først der kan jeg stoppe med at organisere, huske på, ordne osv.
Jeg glæder mig til at gense Rom efter 17 år (puha jeg føler mig gammel når jeg ser sådan et tal... For år tilbage ville jeg tænke at 17 år jo var en hel menneskealder ;o). Glæder mig til at se min gamle fars begejstring over at se de mange smukke og historiske monumenter, glæder mig til at opleve min mors begejstring over hver en lille ting vi oplever af nyt, glæder mig til min mands begejstring over at være på tur, glæder mig til min søsters begejstring over lækre butikker og smukke landskaber, glæder mig til at se min søn erobre nyt land - hmmm måske jeg alligevel bare glæder mig!
Vi skal vist bo langt ude på landet (når vi altså først forlader Rom) så der er vist ikke udsigt til internetadgang. Der kommer altså ikke til at ske meget her på siden, men det gør vist ikke så meget, for jeg tror at de mest trofaste læsere enten er med os på ferie eller på ferie andetsteds, så mon ikke det går at der ikke lige kommer opdateringer de næste dage?!

Zoo

Vi har haft en rigtig dejlig tur i zoo i dag med kusine Frigga og hendes forældre ;o)

Skrammer

Flere har sagt til mig, at når først Aske lærte at gå, så ville der være en periode hvor han ville rende rundt med blå og gule mærker over det hele fordi han ville vælte rundt og støde ind i ting. Sådan har det bare slet ikke været her, nok fordi han er så forsigtig, så hvis han føler sig usikker til bens, sætter han sig hellere ned en gang for meget end for lidt. Vi har derfor helt undgået store fald, store buler og deraf ked-af-det-hed. Eller det vil sige indtil i går :o) I jagten på en basketbold snuplede han over egne ben og knaldede pande og næse ned i asfalten. I dag væltede han så ind i kanten på en legetøjskasse og har nu en ordentlig rød bule ved det ene øje. Uha hvor bliver han ked af det, og det er der bestemt ikke noget at sige til for det er nogle ordentlige styrt han har taget. Lidt anerkendende og trøstende ord, pusten, nussen og sidde på skødet hjælper heldigvis og få øjeblikke senere er han i fuld firspring igen - klar til at erobre mere af verden...

Sugerør, Spand, Sykelhjelm & Sommer

Uha så er vi allerede godt inde i juli måned og som altid flyver tiden afsted. Utroligt at det til stadighed kan komme bag på mig og at jeg efter over 1 år herhjemme stadig ikke har vænnet mig til det. Der er ikke blevet skrevet så meget på det seneste hvilket primært skyldes at mine aftener er brugt på at putte Aske... Den lille krop kan slet slet ikke finde ro for tiden og nogen gange må jeg kigge efter om der sidder Duracell i ryggen på ham ;o) I aften er det så gået noget anderledes og han skvattede omkuld nærmest før han ramte madrassen så nu ser jeg mit snit til at dele lidt blandede, spredte tanker og fremvise lidt billeder.

Det er forunderligt som sådan et lille menneske helt af sig selv lærer sig nye ting hele tiden - tænk hvis vi andre tillærte os nye ting og kunster med samme hast - gys! Vi har et par gange givet Aske et sugerør men han har på ingen måde vist tegn på at han vidste hvad han skulle bruge sådan en dims til ud over at tygge i. I går fik han så igen et sugerør og sandelig om han ikke sugede og efter få øjeblikke tømte glasset med smoothie...

Vi er nu ved at være fuldtids-stofble-brugere og jeg må tilstå at jeg har fået mig en ny og meget nørdet hobby ;o) Der kan gå timer med at surfe nettet for div. bleer og snakke blesnak med andre "på stoffer" - fantastiske og fagre nye verden. Nu er jeg så også gået i gang med projekt strik-selv-blebuks, jo jo bare kald mig husmor! Nå men altså sådan nogle stofbleer fylder jo lidt i landskabet inden vask, så Aske og jeg måtte lige en tur i Ikea og indkøbe en ny blespand ;o)

Endnu et nyt indkøb består af en Sykelhjelm og tænk at de kun findes i helt ubeskrivelig grimme designs?! Tror bestemt der må være potentiale for at starte firma med salg af fikse og smarte cykelhjelme til børn. Jeg har set adskillige fuldstændig fantastiske cykelhjelme som jeg gerne vil eje til mig selv, men dem til børn skal åbenbart hverken være seje, smarte eller tjekkede - de skal bare være grimme! Kim spurgte endda ekspedienten om de ikke bare havde sådan en helt ensfarvet en, hvortil svaret lød "nej da, det vil børnene jo ikke have". Hmmm personligt tror jeg nu at Aske og alle andre børn på 1 år er pænt ligeglade med hvordan deres cykelhjelm ser ud! For Aske har tiden i hvert fald ikke gået med at kigge på hjelmen, men på at finde ud af hvordan sådan en kommer op på hovedet og sidder rigtigt.

Folk omkring os vender hjem fra ferie eller tager afsted på ferie i disse dage, hvilket bestemt får rejsefeberen til at rase i det lille hjem. Vi glæææææææææææææder os til det bliver vores tur til at sætte os op i et fly og komme på ferie. Kim planlægger på livet løs og jeg er sikker på at han får arrangeret en fantastisk ferie til os, jeg følger bare med og ser frem til bare at være sammen!