fredag den 23. juli 2010

Street art

Jeg var ude at slendre med ungerne i dag - begge faldt i søvn og pludselig gik jeg på et meget pyntet og smukt fortov som jeg lige vil dele (til dels til ære for Jesper som er langt fra hjemmet og ikke kan se det live...)
jow jow der er skam ved at være temmelig trendy her ude i nv.

torsdag den 22. juli 2010

Blomsterbarns lejr

Drengene og jeg har siden tirsdag været på lejr med vores gode venner fra blomsterbarn. Det var virkelig helt særlig skønt og meget meget dejligt for både mig og drengene der nød masser af leg og hygge fra tidlig morgen til sen aften.
Naja, Kastanje My og Aske der nyder "kulden" indendøre kort efter ankomst til Slagslunde tirsdag eftermiddag.Et kig ind i familien Saftewaters telt; vist nok lejrens mest besøgte telt?!Taget kl. 20:30 - så ved man da at det er sommer :o)De fleste børn sov til middag, vist nok pga. varmen, så i går aftes fik Naja den fine ide at vi skulle på en aftentur. Turen gik til en naturlegeplads i nærheden, hvor der blev fodret kaniner, jagtet trolde og sunget fællessang, inden vi gik tilbage til campen til sang, dans og lidt wudelidut (Kajsas ord for god stemning, fnis)
Billeder fra i morges mens drengene endnu sov og jeg overvejede det mindre fede i teltturen skulle afsluttes i silende regn...Og så lige et sidste af Aske...
Nu går der noget tid inden vi skal på mere ferie - i hvert fald af den planlagte slags :o)

lørdag den 17. juli 2010

Prærievognsferie

Fra lørdag i sidste uge og til torsdag, har drengene og jeg været med moster på prærievognsferie på Sydfyn. Det har været en blandet ferie - som jeg vil beskrive med ord lige fra fuldstændig fantastisk og superskøn til det total vanvid og benhård.
Jeg synes virkelig det er et fuldstændig fantastisk koncept og Sydfyn er nu ret så smuk. Fantastisk måde at få set noget natur helt tæt på, at geare ned, være sammen og så få lov at prøve noget helt nyt og anderledes. Det der med hestene fik vi (måske nok mest Connie) hurtigt styr på og selvom det virkede fuldstændig uoverskueligt med alle de seler, reb, dippedutter og andet halløj den første dag, så var det faktisk ikke så svært - hårdt til tider at holde styr på 2 heste som insekterne sværmede om og jeg torr nok at Connie syntes det var lidt grænseoverskridende at rense de der hove 2 gange dagligt; men hun gjorde det!

At være afsted som aleneforælder med to så små børn som begge er ret så glade for deres mor og som mener at det KUN er hende der kan varetage det meste, må så gå under kategorien "det glade vanvid", især da ugen blev tilsat lidt sygdom, 30 graders varme (som især Toke virkelig led under) og fluer der forstyrrede den, i forvejen så, sparsomme nattesøvn. Jeg har i mine 5½ måned som mor til to, aldrig været presset så meget som jeg glimtvis blev på turen, og jeg må tilstå at jeg flere gange var ved at tude af opgivethed og råbe "jeg vil hjeeeeeeeeeeeeeeeem". Når Toke så 5 min. efter sov trygt og Aske stolt kom og fremviste en mega snegl mens jeg varmede en chai over trangiaen, ja så var det hele glemt og afløst af ren lykke :o) skørt som sådan nogle følelser kan svinge ik?!

Min anbefaling går på at man enten er 1 mere voksen afsted end der er børn eller at børnene er store nok til at kunne hjælpe lidt til eller i hvert fald lege selv mens hestene og vognen ordnes og gøres klar til kørsel - og så behøver man ikke tage afsted i sommerens varmeste uge, og det kommer fra mig, som ellers ikke kan få nok sol og varme! Jeg har mod på at prøve igen meeeeeeeen der skal lige gå en 5-7 års tid vil jeg tro :o)

Vi kom ikke ret langt på ruten og vi valgte at afkorte turen med nogle dage, hvilket var et godt valg. Nu er vi hjemme igen og skal lige bruge nogle dage på at få indhentet noget søvn men vi har det godt og billederne viser bestemt også alt det gode ;o)


fredag den 9. juli 2010

Kims ferieuge

I den forgangne uge har Kim haft ferie, og det har betydet en del udflugter - alle 4 sammen. Nøjs hvor er det bare fantastisk med sommer :o) Vi har været i zoo, besøgt farmors grav, Hillerød, svømmehal, tivoli, legeplads og ellers nydt vores ret så lækre by & have... Og her er ugen så i billeder (på trods af at de fleste ture har været planlagt har kameraet ikke været med, så det er mobilbilleder og deraf ringe kvalitet).

Og så er det til at se, at Toke efterhånden er blevet stor nok til at han ikke bare sover fra alle oplevelserne, selvom de fleste er tilrettelagt efter Aske, tror jeg faktisk Toke synes det er ganske fornøjeligt på sin egen måde :o)
I morgen tager drengene og jeg så på prærievognsferie på Sydfyn sammen med moster. Alt er pakket og vi glæder os ret så meget...

torsdag den 8. juli 2010

Lejlighed til salg

Jeg må jo gøre al den reklame jeg kan ;o) http://www.dba.dk/koebenhavn-nv-3/id-67124770/ så nogen kan komme og købe vores lejlighed. Så altså kender I nogen, som kender nogen og alt det der...