Toke er efterhånden blevet glad for sin børnehave - det er et virkelig dejligt sted med nærværende og søde voksne og skønne skønne børn (selvfølgelig). Han er nået dertil nu hvor han er tryg ved at være der, er begyndt at lege med de andre børn og er glad både ved aflevering og når jeg henter ham.
Askes skolestart er gået over al forventning. Han har tilsyneladende været meget meget klar, for han suser bare afsted og klarer det meste selv. Det er ikke alle morgener han vil afsted men som regel siger han at han glæder sig til at komme i skole. Han indordner sig under de (for mig at se til tider temmelig skøre) regler der udstikkes, knytter venskaber og har tilsyneladende nemt ved at indgå i relationer på kryds og tværs.
Fælles for dem begge er, at de bruger helt absurd meget energi, mentalt og fysisk, på at være i børnehave og skole, så de er simpelthen så trætte når de bliver hentet. Jeg kan sagtens forstå det men er samtidig virkelig ærgerlig over det for det er tydeligt at vores samværs bærer præg af at de er så trætte. Der er mange konflikter drengene imellem så vores tid sammen går rigtig meget med at mægle, fikse og ellers kramme en masse. Jeg synes det er rigtig svært og skal helt klart bruge noget tid på at justere mine egne forventninger og forestillinger om vores samvær.
