En dejlig dag

Efter 11 timers nattesøvn, vågnede Aske glad og frisk til morgen. Når han sender en det største go' morgen smil og man kan fornemme at solen allerede skinner fra en skyfri himmel, så er det ingen sag at hoppe ud af dynerne selvom kl. endnu ikke har passeret 6. I dag har Aske været i zoo for første gang, og hvilken fantastisk og vild oplevelse... Det er åbenbart længe siden jeg har været i zoo, for hold da op hvor var der sket mange ændringer, bygget nyt, omrokeringer m.m. og det hele var absolut til det bedre. Jeg blev helt opløftet over at se hvordan flere af dyrerne nu går sammen og har mere plads at bevæge sig rundt på. Helt ok måde at vise sit bybarn hvordan de vilde dyr lever i næsten autentiske omgivelser, eller så autentisk som det nu lader sig gøre midt inde i byen... Det er så absolut et sted vi skal til at besøge noget mere. Ud over at kigge på dyr, syntes Aske det var fantastisk at kigge på alle de andre børn, de utallige vogne (træk-, klap-, barne- og motoriserede vogne), at spise sten på legepladsen, at trisse rundt og hive i blomsterne osv. osv. Dagens udflugt blev afsluttet med en tur i bussen, hvilket også var meget spændende - alt for spændende til at finde ro til en ammetår! Jo der skal såmænd ikke så meget til at more og underholde den lille dreng. Træt var han da vi kom hjem og det varede da også kun få minutter før han faldt omkuld og sov en god middagslur.
Da Kim kom fra arbejde, gik far og søn en tur i Fona mens jeg løb mig en tur. Nem aftensmad gjorde, at der var god tid til at lege, snakke og hygge og efter et tiltrængt bad, brillierede Aske med at gå rundt på egen hånd i stuen (stadig på kraftig opfordring, men han er ved at være helt god til det, balancen er i hvert fald på plads så nu er det vist mest modet der mangler). Jeg brugte 1 time inde i sengen sammen med Aske da han skulle sove, for når hans lille krop nu kan så meget, er det svært at finde hvile. Han drøner rundt, op på knæ, kravle over mig, op at sidde, rejse sig op ad radiator og ned igen, babse lidt og så starte forfra med at mosle rundt. Til sidst overmandede søvnen ham dog og der lå jeg så og kunne kigge på hans lille afslappede krop og snuse til hans hår - det er dejligt at være mor!!

De første skridt

er nu taget... Aske har i dag gået helt selv, dog på kraftig opfordring, i hele vores entres længde - den er blevet opmålt til knap 5 meter ;o) og han gjorde det 2 gange. Han kiggede efterfølgende stolt på sine forældre og her modtog han klapsalver og store smil, hvilket igen affødte store grin og kådhed... Derefter ville modet ingen ende tage. Han blev ved med at slippe det han nu holdt fast i og øvede sig i at holde balancen.

Jo, det er skam en stor dreng vi har, og hjælpsom er han også. Hanne skrev for noget tid siden en opfordring til alle mødre med smådrenge om at gøre dem til selvstændige mennesker, som skulle være i stand til at hjælpe til i hjemmet og selv være i stand til at lave mad, vaske tøj osv. Vi er siden gået i skarp træning, og her ses resultatet ;o)

Så kom der brev...

I dag da Aske og jeg kom hjem fra svømmehal og gåtur lå der brev i postkassen! Det var fra Pladsanvisningen... Jeg var jo godt klar over at det ville indeholde tilbud om institutionsplads til min lille baby, men det var alligevel med et noget bævende hjerte at jeg åbnede det. Aske er blevet tilbudt vuggestueplads pr. 1. august i en af de inst. vi havde ønsket. Lige da jeg så hvilken inst. det var tænkte jeg "ej gid det havde været den anden" men lige bagefter tænkte jeg så, at jeg nok ville have tænkt det samme hvis det var den anden inst. vi var blevet tilbudt. Tror bare det stadig er så uvirkeligt for mig, at min lille dreng skal i vuggestue og jeg har hele tiden bildt mig selv ind, at der er læææææææææææænge til, og så bliver det pludselig meget virkeligt og nærværende når man modtager sådan et brev.

Ja, i dag, hvor han er præcis 11 måneder, har han så af flere omgange demonstreret at han måske ikke er så lille en bebs længere som hans mor gerne vil have ham til at være. I hvert fald har han kravlet for første gang i dag (havde jo troet at han ville springe det stadie over og jo der var kun tale om 10 cm, hvorefter han skyndte sig at sætte sig på numsen igen, men alligevel ;o) og pludselig stod han så på hænder og fødder med strakte ben og numsen lige i vejret. Risene han fik serveret til aftensmad, fik han selv skovlet op på gaflen og puttet ind i munden (omend der vist havnede flere på gulvet end i maven) og som vanlig var der efterfølgende gevinst på potten... Jo han bliver stor gør han og det er også dejligt, men lige nu kan jeg slet ikke forlige mig med, at han skal starte i vuggestue.

Tanker om tid

Hvor bliver tiden egentlig af?! Jeg synes at jeg temmelig ofte hører mig selv sige "ej hvor går tiden bare stærkt". Synes tiden har fået en helt anden og ny vinkel efter jeg er blevet mor. Tiden er blevet meget konkret og for en som aldrig kan huske et årstal eller hvornår en begivenhed fandt sted, er det vildt syret pludselig, nærmest på dato, at kunne huske små detaljer. Den anden dag var jeg med i en Gallup undersøgelse, hvor jeg bl.a. skulle svare på hvilke af en lang række ting jeg havde benyttet mig af i løbet af det sidste år. Sådanne spørgsmål plejer jeg at svare meget sporadisk på, for det kan jeg da virkelig ikke huske, men nu bliver alt sat ind i "før og efter Aske-tid" og så er det meget nemt at huske...
Men tiden er nu noget underligt noget, for på den ene side synes jeg som sagt, at den går vildt hurtigt og ofte alt for hurtigt - dette gør sig især gældende når jeg kigger på Aske og hans voldsomme udvikling; jeg husker det jo som var det i går at han blev født og bare var bitte lille. På den anden side synes jeg han har været her altid og kan somme tider have svært ved at huske tiden inden Aske. Hvad fik jeg dog tiden til at gå med? både i bogstaveligste forstand men så sandelig også tankemæssigt?!

I de første måneder af Askes liv, har jeg stort set skrevet alt ned af nye ting han tillærte sig - første gang han vendte sig, første gang han havde øjenkontakt, første gang han grinede osv. osv. men det er som om, at i det sidste halve års tid er tingene sket så hurtigt at jeg ikke længere kan følge med. Nu lærer han sig jo ikke ting med ugers mellemrum, men nye ting kommer til hver dag.

For det, som forekommer mig at være i går, lå Aske ganske hjælpeløs på ryggen og kiggede uforstående op på mig og den store verden han pludselig var blevet en del af. Nu render selv samme dreng rundt og indtager hele verden med alt hvad deraf følger af glæder, sorger, skrammer og latter. I dag med mig i hænderne, men måske om ikke så længe endda, på egne ben uden en mors hjælpende hånd at støtte sig til. De første skridt er taget, selvom der mest er tale om at tage 2 skridt for så at kaste sig i armene på enten mig eller Kim, men det varsler da at han snart stavrer rundt i lejligheden - og så bliver tiden pludselig en helt anden igen. Så kan jeg ikke lige vente 2 min. med at lukke døren til bagtrappen for pludsellig kan ganske små øjeblikke være udslagsgivende...

God pinse

Er det ikke noget med, at der er nogen som holder sig længe vågne/står tidligt op for at se pinsesolen danse?! Jeg har vist aldrig rigtig forstået hvad det betyder, men i år har det da ikke været nødvendigt at vente på det, for den har, i mine øjne, danset for vildt hele weekenden, og nøj hvor har vi nydt det. Mine forældre er på Bornholm, så vi benyttede os af
muligheden for at låne hus, og ikke mindst have, et par dage. Sandkassen blev fyldt op med sand og der har Aske så tilbragt timer - se det lille stemningsbillede fra da moster og Tobias kom forbi. Der blev også tændt op i grillen og trætte og beskidte faldt vi alle tidligt omkuld... I dag har vi også været ude hele dagen, med undtagelse af den tid vi tilbragte i Hillerød kirke. Vi har bl.a. været en tur i Liseleje for at besøge Phie som var i sommerhus. En dejlig eftermiddag som bl.a. også bød på en gåtur ned til vandet og som endte med at Aske faldt i søvn i ringslyngen, noget det ellers er et stykke tid siden sidst er sket. Nu er vi vel hjemme i Kbh. igen hvilket egentlig også er meget dejligt - især med udsigt til endnu en fridag for os alle i morgen, som også bare skal nydes i det gode vejr. Sidste billede, bare fordi de er så dejlige, og tilmed mine!!

Forår...

Egentlig har jeg ikke det helt store på hjerte, men synes alligevel bare jeg har lyst til at dele lidt hverdag nu hvor vejret er så fantastisk og så fordi jeg har lyst at dele dette fantastiske billede med jer. Min skønne og kærlige mor med Aske i ringslynge - en rigtig god bedstemor, som vi sætter stor pris på!
Ellers nyder Aske og jeg i den grad det fantastiske vejr vi har i disse dage. Vi er udenfor det meste af tiden og dagene går med at være på legeplads, gå ture og sidde på græsset og plukke blomster. Ej hvor jeg bare nyder at være på orlov og så gå sommeren i møde med viden om at Aske og jeg bare skal være sammen. Især nu hvor man rigtig kan lave ting med ham udenfor. Han synes det er fantastisk at være på legeplads og kan få lang tid til at gå med at sidde i en sandkasse, rutsje og ellers bare GÅ rundt og studere omgivelserne og de andre børn.
I dag gik vi hjemme fra lidt over 9 i formiddags og kom først hjem ved 17 tiden. Dagen har således budt på en tur til Frederiksberg hvor vi sad på en græsplæne og nød vejret inden vi skulle i "svømmeren" med tante T og kusine Frigga. Bagefter gik vi til Nørrebro hvor vi mødtes med Phie. Sammen med hende gik vi en tur rundt om et par søer og satte så næsen mod nv. Kim stødte til os da han fik fri fra arbejde og sammen gik vi så hjem - ja så alt i alt en dejlig dag i det fri.