lørdag den 29. januar 2011

Forkælelse

eller selvforkælelse skulle jeg måske skrive?! Jeg har været i kurbad hele formiddagen, sammen med søster. 3 timer brugte jeg på at forkæle mig selv med ren afslapning, søstersnak, saunagus og badning. Pulsen kom helt ned, og blev der; med undtagelse af da søster lige lavede total drama og iltapparatet måtte findes frem! Gys hvor blev jeg forskrækket og lettere panisk...
Med undtagelse af dramaet, var det simpelthen den skønneste (selv)forkælelses formiddag jeg har haft i meget meget lang tid. Jeg mindedes at sidste gang jeg havde været i kurbad, var da jeg var gravid - med Aske!!
Faktisk går vi og planlægger ferie, så jeg øjner mere forkælelse i nær fremtid ;)

fredag den 21. januar 2011

Den lejlighed...

Hmm lejligheden er fortsat til salg, og noget tyder på at den kommer til at være det en rum tid endnu - desværre. Ud over at det er en skøn lejlighed, som jeg klart tænker sælger sig selv forudsat at nogen kommer og kigger på den! synes jeg efterhånden vi har gjort hvad vi kan. BBR er blevet ændret, så den nu står opført som en 3 værelses, vi er gået ned i pris, har ryddet op og gjort rent som ALDRIG før til åbent hus halløj i søndags (der kom ikke en eneste...) og lige lidt hjælper det. Ikke en eneste fremvisning er det blevet til. På et lavpraktisk plan synes jeg jo det er fantastisk for så slipper jeg for at rydde op hele tiden, men manner hvor er jeg træt af at der ikke bare kommer nogen og køber vores lejlighed så vi kan komme videre. Jeg er temmelig, øh modløs i forhold til det, og tænker at vi enten ender med at måtte fremleje (og så håbe på bedre tider?!) eller bo her til evig tid. Ingen af delene er ønskeværdige men jeg også bare så færdig med at bo her og vil så gerne videre. Virkelig ærgerligt at man ikke selv kan bestemme sådanne ting helt selv.
Nå men altså hvis nogen kender nogen osv. så tal lige varmt om stedet her ik?!

Og så skal I altså lige have en sød lille historie fra i morges hvor Aske, Toke og jeg endnu lå/sad inde i sengen. Aske siger: "mor, jeg tror Toke elsker dig så højt at han er ved at rive dit hjerte ud"... Nåååå hvor sødt er det lige?! det blev dog en anelse mere jordnært da jeg vågner lidt mere op og konstaterer at Toke står og hiver i min bluse, omtrendt på det sted hvor hjertet sidder ;o)

torsdag den 13. januar 2011

De første skridt

Jeg går rundt og elsker tanken om at jeg ikke går glip af en eneste milepæl eller lille fremskridt og udvikling hos mine børn, da jeg jo er sammen med dem 24/7.

I fredags var vi sammen med vores gode legekammerater og så sker det utænkelige... Jeg var på toilettet med Aske da søde Anja pludselig råber "DANI DANI DAAAAAAAAAAAANIIIII, Toke går". Ja det var så ikke mig der så ham tage de aller første skridt helt alene, men heldigvis var det min meget gode ven, så jeg kunne få alle detaljerne af vide - hvordan han havde taget 2 miniskridt før han kastede sig over marsvineburet.

Siden da har vi forgæves forsøgt at lokke ham til at gå alene. Vi har kaldt og holdt hænderne frem (den klassiske teknik) og med kæmpe smil om munden har han så kravlet hen til os ;o)

I dag mens Aske og jeg endnu sad og spiste frokost, slap Toke pludselig min hånd, som han stod og holdt fast i, og tog 5 solide skridt, stod og steppede lidt på stedet og først derefter satte han sig ned. Aske og jeg skraldgrinede til hinanden og først derefter roste vi Toke, som kiggede helt forundret op på os. Aske har genfortalt hændelsesforløbet (og vist det) flere gange siden, så han synes altså det var lige så fantastisk som mig.

I eftermiddag har vi været i Ikea og Toys R us, og jeg skal da lige love for at de to steder er fantastiske steder at øve. Toke bestilte ikke andet end at gå langs vægge, slippe og gå hen til noget andet på sin vej.

Jeg kan vist hermed konstatere at min lille baby Toke kan gå...

onsdag den 12. januar 2011

søndag den 9. januar 2011

Tillykke

Hip hurra og stort tillykke med fødselsdagen søde storesøster...
Har nu prøvet at være på overnatning på en herregård, spise mad jeg ikke engang havde et kvalificeret bud på hvad var for noget og ellers hygget mig i selskab med mine børn og familie.

mandag den 3. januar 2011

Godt nytår

Vores 2010 sluttede og 2011 startede i Lalandia. Vi havde nogle dejlige dage i selskab med mennesker som vi holder så utrolig meget af. Og hvad fik vi så 5 dage til at gå med?! Tja småture i sneen, masser af badning, leg i sommerhuset og i div. forlystelser i legemekka, spise lækker mad, slappe af og nyde hinanden...Vi er kommet hoppende ind i 2011 (holdt et brag af en børne-nytårsaften-fest, hvor Aske gik i seng sammen med os andre kl. 1.30) og håber året bringer masser af skønne dage og gode ting med sig - for os og for jer ;o) Godt nytår!

PS: nytårsfortsæt?! At jeg skal have optimeret min internetforbindelse så jeg kan uploade nogle flere billeder hertil uden at jeg bliver gal i skralden...