After-pinse

De mange aktiviteter i pinsen har tæret på energidepoterne... Efter en morgen fuld af ked af det hed, fik jeg med møje og besvær ungerne i vognen for bare at gå en tur. Aske spurgte adskillige gange hvor vi var på vej hen og kunne vist ikke helt forstå at vi bare skulle gå en tur. Han syntes bestemt at vi skulle besøge nogen, meeeeeeeeen jeg synes faktisk at vi i dag bare trænger til at være os selv ;o) Mit mål med turen var at give alle lidt frisk luft og håbede at begge børn ville få noget søvn - begge dele lykkedes og nu sidder jeg så her foran skærmen og venter på de vågner. Forhåbentlig med smil på læben og lidt mere energi til resten af dagen...

Travl pinse

Pyha da, nu er jeg landet i stolen her foran skærmen efter at have været ret så meget på farten siden sidst ;o) Tænk at det bare var i fredags jeg sidst skrev her på bloggen - meget er sket siden da, for der har været fuldt program på her i pinsen, og vel at mærke program af den gode slags og ikke at praktisk karakter...

Jeg nævner i flæng: åbent hus på den lokale brandstation, et par legepladser, frokost i det fri, aftensmadspicknik med den anden familie Borup, to 2-årige der skulle prøve at falde i søvn sammen (forsøget mislykkedes, men var knashyggeligt at være vidne til), Veteran-halløj hvor landets bonderøve (undskyld hvis jeg fornærmer nogen) var samlet og Aske det stakkels bybarn var skræmt fra vid og sans over millitærkøretøjer og traktorers larm. Markedet sluttede dog lykkeligt med indkøb af en stor heliumballon med Byggemand Bob på ;o). Ellers har vi leget i haver, fodret kaniner, været på overnatning hos moster, leget x 100, besøgt bedstemor og bedstefar, fodret ænder, kørt på cykel, spist lagkage, sovet til middag (alle 4 på samme tid!!) og krammet en hel masse.

Nu er der så stakke af vasketøj igen, nullermænd der farer rundt, tasker som mangler at blive tømt (forhåbentlig uden for mange halvspiste madpakker i) og generelt et hjem der flyder, men alligevel er jeg ganske godt tilfreds med prioriteringerne og at "fridage" bliver brugt på hyggeligere ting end hjemlig orden :o)

Trafik & karneval

Så fornemmer jeg sommer i luften og nøj hvor er det længe ventet...

Drengene og jeg gik afsted i morges med kurs mod trafiklegepladsen. Har ikke været der før, men det er bestemt ikke sidste gang vi sætter vores ben og cykelspor der, for det er nu et temmelig fint sted, hvor Aske gav den total gas ;o) Det er muligt at der fremover, på et tidspunkt, skal lidt trafiklæring ind over...

Bagefter gik vi over i fælledparken, altså der var vi jo egentlig i forvejen, men så en anden del af parken. Karnevallet skulle skydes i gang med børneoptog, og det skulle vi da bestemt se/deltage i. Godt vi havde gode venner at tilbringe ventetiden sammen med, for der gik laaaaaaang tid inden optoget kom - og hvilket optog. Hele 4 mænd med trommer og øh ikke en eneste sambadansende børntrup. Total skuffende, måske mest for mig der havde skruet forventningerne i vejret, Aske var vist ligeglad.

Bagefter gik vi en tur rundt og så på div. boder og det rejsende tivoli. Aske kender sine begrænsninger og havde ikke lyst til at prøve andet end den lille karusel - lidt betuttet og han nåede også kun at køre en enkelt omgang før jeg ku se i hans øjne at en mors tilstedeværelse ved hans side vist var påkrævet hvis ikke turen skulle ende i stor krise. Jeg sprang på karusellen og kørte turen med ham, baglæns, så jeg var godt rundtosset bagefter.

Så gik det straks bedre og mere kækt da han skulle fiske ænder for at få et stykke legetøj ;o) En fantastisk lastbil, som hvis vi er heldige holder hele 2 dage. Et kært eje er den dog, i hvert fald kom den med i seng her til aften...

Og sådan gik det til at Aske & Toke på en og samme dag prøvede for første gang at være på trafiklegeplads & til karneval.

Toke Falk Borup

Så fik han officielt sine navne - i søndags. Det var en rigtig dejlig dag med familien, som faktisk alle, med undtagelse af ganske få, dukkede op og tak for det.

Mine drenge og jeg

Vognparken vokser

Jeg lå vågen den halve nat i et forsøg på at få logistikken med 2 sovende børn og en ikke bærbar ryg til at gå op - det lykkedes ikke helt inden jeg faldt i søvn... I formiddags fræsede ungerne og jeg derfor afsted på jagt efter dba guld og så gik det hele op alligevel.

Senere på dagen kom vi afsted med den nye vogn - først cyklede Aske så langt han kunne, og da benene var trætte, og øjnene ligeså, kom han op i vognen ved siden af en sovende Toke (og der var masser af plads til at smide cyklen ned under). I løbet af 5 min. gik jeg afsted med 1 vogn, 1 bærefri krop og 2 sovende børn, afsted til kiropraktor :o)

Jeg er ret sikker på at denne vogn kommer til at blive et hit herhjemme. Jeg har det allerede virkelig godt med nu at kunne tilbyde et ordentligt sæde til Aske og at jeg nu kan skåne min ryg også på længere sigt. Jeg eeeelsker at bære mine bærn helt tæt til kroppen, men når kroppen råber pause, så er det her altså et meget godt alternativ når man gerne vil omkring med 2 børn.

Vi går til...

Ja altså i dag har vi været til behandling... Jeg har mega monster ondt i ryggen, så dagen startede med en tur til kiropraktor. Jeg var på briksen mens Kim gik rundt med 2 drenge i bidende kulde. Da jeg var færdig, kom jeg ud i bilen til 2 sovende børn - den ene puttede i viklen og den anden sad med tæppe op til hagen (hvad blev der lige af forråret????)
Hjem og vende, spise og så var det afsted til næste behandling. Toke skulle til zoneterapeut for anden gang, og så fik jeg da lige en tur der også ;o) Det er altså temmelig ubelejligt at hjemmepasse OG have lille baby når man ikke kan løfte, lege, endsige bevæge sig, så alle sejl bliver sat ind på at få mig på højkant igen.
På et tidspunkt siger Kim til Aske at det da er noget værre noget at "mor går til kiropraktor, Toke går til Zoneterapeut, hvad med os?" hvortil Aske svarer "vi går til gymnastik" ;o)

Dagen er faktisk, under de givne omstændigheder, gået meget godt. Aske synes det er meget mærkeligt at jeg ikke kan bære ham og at jeg ikke kan tumle rundt. I morges blev han meget bekymret og holdt mig i hånden da jeg meget besværet skulle fra sengen ind i stuen og jeg fik tilmed tæppe på. Senere er der kommet et par nedsmeltninger, og på et tidspunkt KUNNE han SIMPELTHEN ikke gå, fordi han havde OOOONDT i ryggen, men ellers er det gået ok.

3 måneder

Tænk at der nu er gået 3 måneder siden Toke kom til verden. Tiden er noget mærkelig noget, jeg har aldrig helt forstået.... På den ene side er han jo stadig så super ny og vores baby som lige er kommet, og på den anden side føels det som om han har været her altid.

Mest af alt er vi bare så glade og taknemmelige for at netop dette lille dejlige mennske er havnet lige her hos os. Han vokser, pludrer, skifter øjenfarve, træner i at komme op at sidde!! og rulle fra ryg til mave (den anden vej har han mestret i halvdelen af sit liv ;o). Han smiler til verden, bøvler med maven, som vi nu får hjælp til hos en zoneterapeut, spiser, begynder så småt at lege med legetøj, sender lange blikke efter Aske når han går forbi, sover og er altså bare noget så dejlig.