torsdag den 29. september 2011

Next stop: Islands Brygge

Så er alt igen pakket ned. 61 flyttekasser hvoraf de 13 er fyldt med legetøj + det som er for stort til kasser :) må konstatere at vi vist ikke kan mangle ret meget (bortset fra møbler?!)...
Lejligheden her i Vanløse vil altid indtage en særlig plads, for det var her livet som "alene"mor tog sin start. Vi har haft det godt her, svært og lært en masse og er så småt ved at finde vores vej i den her familieform.

Vanløse er et dejligt sted med smuk natur, skøn kulturstation og god sushi (nok det Aske kommer til at savne mest) og min søster har netop betroet mig at hun godt kunne bo her (nede ved søen selvfølgelig) men jeg glæder mig til at flytte til Bryggen. Forestiller mig det er mere "by" end herude men mest glæder jeg mig nok bare til at komme i gang med at skabe nogle varige fysiske rammer for mig og mine drenge...

På gensyn Vanløse, vi kommer på besøg og goddag Islands Brygge, glæder mig til at lære dig at kende :)
Published with Blogger-droid v1.7.4

onsdag den 21. september 2011

Store søde gode venner

Der er ingen tvivl om at Aske (og hans venner) altså er ved at være store. På denne bænk sad Aske og Naja og fortalte hinanden løgnehistorier i lang tid... inden da havde de fundet nisseboer på kirkegården, talt om hvor godt de leger sammen uden at skændes og slås?! og løbet rundt med hinanden i hænderne.
Jeg elsker at iagttage mine børn og deres venner - især når de finder deres egne fantastiske veje.
Published with Blogger-droid v1.7.4

fredag den 16. september 2011

Dagen derpå...

Solen skinnede fra morgenstunden, jeg har tilbragt endnu en dag med mine dejlige unger og jeg kunne mærke håb forude - for mig og for det land jeg bor i.
Træerne vokser desværre ikke ind i himlen og jeg lærer vist aldrig helt at forstå eller stole på politikere, men som jeg læste et sted så "hellere en Thorn i øjet end en Løkke om halsen" og så gad jeg bare godt der var lidt flere københavnere i Danmark <3
Det har været en god dag...
Published with Blogger-droid v1.7.4

tirsdag den 13. september 2011

På Bornholm med kusinerne

Published with Blogger-droid v1.7.4

søndag den 4. september 2011

På tur med ham den søde store...

Aske og jeg har været til høstmarked på Grantoftegård i dag og nøj hvor har det bare været en fantastisk dag - og lige hvad vi trængte til... Aske og jeg på tur sammen alene. Det var virkelig dejligt at være ved hans side hele tiden uden også at skulle holde øje med en lillebror. Vi har klappet mange dyr, redet hestevogn, hoppet i halmballer, bagt snobrød, bygget huler, spist pandekager og krammet en masse. Rendte ind i adskillige venner så der blev også både voksensnakket og børneleget.

I dag var det særlig godt med sådan en dag. Ungerne sloges fra morgensvunden, irriteret på hinanden og i kamp om min opmærksomhed.

Jeg elsker at være sammen med mine børn, begge to på en gang men efter vi bor alene, og muligheden er der for nogle gange at have et barn, må jeg sige at jeg nyder det så meget. Dels fordi vi undgår alle de konflikter der opstår i samspillet mellem drengene men også fordi jeg ikke skal dele min opmærksomhed mellem dem. Jeg elsker at være mor til to, men jeg synes især det med konflikter og opmærksomheden er svært, sådan næsten på daglig basis, så at have muligheden for nogen gange kun at have et barn skal opprioriteres.
Published with Blogger-droid v1.7.4