lørdag den 9. januar 2010

Klar?!

Jeg kan i princippet gå i fødsel hvornår det skal være og det store spørgsmål, som jeg mere eller mindre dagligt stiller mig selv, er så om jeg er klar til det?! Forberedelserne til det at skulle være mor for anden gang er meget anderledes end da det var mit første barn jeg ventede. De mange timer jeg brugte på at tænke på barnet, ligge på sofaen og fokusere på barnets bevægelser, alle bøgerne om graviditet og fødsel der blev læst osv. er denne gang erstattet af en hverdag som tvinger mig til at være i nuet og rette min opmærksomhed mod det barn som er mit første. Jeg ærgrer mig ikke og klager på ingen måde, for jeg har lige præcis den hverdag jeg aller helst vil have og jeg nyder hver eneste dag ;o) Konstaterer blot at jeg vist næppe bliver lige så klar til denne fødsel som jeg var til Askes og det er sikkert også helt fint.

Vi er nu et godt stykke igennem listen med praktiske gøremål inden fødslen og der faldt lidt mere ro på nu hvor vi i aften har afprøvet fødekar. Tænkte at det var meget rart at konstatere hvor meget sådan et kar fylder og hvor lang tid det tager at klargøre og så benyttede Aske og jeg os selvfølgelig af muligheden for at tage et dejligt langt bad i stuen... Der mangler endnu et par praktiske gøremål, men det væsentligste er på plads så nu er det snart kun den mentale forberedelse det halter med - uanset skal barnet være så velkommen når det beslutter at ville ud i verden til os og jeg er sikker på at jeg på et splitsekund bliver klar til at tage mig af mit barn nr. 2 - for mor til det er jeg jo allerede!

5 kommentarer:

søster Birgit sagde ...

He søster
Det ser jo fantastisk ud - jeg håber så inderligt at I får en helt fantastisk fødsel.
Knus Birgit

connie sagde ...

Halløj
Ditto herfra - ønsker alt godt for jeres fødsel, og er spændt på at hilse på den lille ny.
Og hvor lang tid tog det så?
Altså oppustning og ifyldning af vand? og hvad med at tømme det igen?
Håber Kim nu har klaret generalprøven og glæder sig til næste gang :-)
kh Connie

Falkemor sagde ...

Tak ;o)
Det tog ca. 45 min. men der skal mere vand i til fødslen, så vi regner med 1 time... Det blev tømt ved at Kim pendulerede med 10 l. spand og tog faktisk ikke særlig lang tid. Alt i alt var det hele meget nemt og lige til så vi/Kim har bestemt mod på at gøre det igen.

bedstemor sagde ...

Hvor ser I dog skønne ud,også jeg glæder mig til at modtage den lille yngling.Dejligt at I er kommet så langt.Dejligt at se Asges tryghed.Knus fra en forventningsfuld bedstemor

Anja sagde ...

Det blir så spændende Dani.
Glæder mig til at møde lillebrøster :)