tirsdag den 19. januar 2010

Livet er skønt

Jeg nyder min hverdag - sådan helt igennem og lige fra jeg står op og til jeg går i seng, og faktisk også natten igennem, selvom den foregår noget afbrudt og med sovende arme...
Jeg er lige hvor jeg allerhelst vil være, hjemme sammen med Aske. Nogen dage er vi på farten hele dagen til forskellige aktiviteter og på besøg, andre er vi afsted og lege med gode legekammerater og andre nulrer vi rundt herhjemme hele dagen og hygger med leg, madlavning og kreating.
Jeg ved ikke om jeg nyder det ekstra meget lige i disse dage fordi jeg ved at det snart er slut - altså at gå hjemme kun med Aske. Lige om lidt er vi 4 mennesker som skal få en hverdag hjemme til at fungere - det glæder jeg mig også til, men det er samtidig noget nyt og "hvordan mon det skal gå" bekymringerne kan jeg ikke helt slippe.
Jeg har fået været super kreativ på det seneste også og det er nu altså ret fantastisk at få lavet noget sådan helt konkret og beviseligt ;o) og måske har jeg igen været så effektiv fordi jeg måske lige om lidt er bænket til sofaen med en ammende baby i armene i laaaaaaaaaaaaang tid?! et billed-blære indlæg må komme...
Egentlig vil jeg bare sige at jeg synes jeg har det ret fantastisk lige nu og at hjemmelivet i den grad passer mig ;o) God aften

2 kommentarer:

søster Birgit sagde ...

Godaften søster
Det lyder til at livet i Københaven er fantastisk :0)
Jeg glæder mig over at du nyder livet og er aktiv sammen med sønnen jeres og får lavet noget af alt det som du gerne ville nå.
Knus til dig fra mig

mor sagde ...

Hvor er det dejligt ,at du I nyder livet,ja livet er skønt,når det kan leves sammen med dem man holder af.Dejligt at vide at I får laaang tid på denne måde.tillykke med manden i dit liv i dag .Knus mor