Babytanker

Så gik vi sørme ind i en ny måned stadig med baby indeni maven. Meget mærkeligt og jeg kan mærke at jeg lige skal vænne mig til tanken om at jeg nu får et februarbarn i stedet for et januar. Ikke at det umiddelbart gør nogen forskel, men så alligevel, på et eller andet mystisk mentalt plan har det været en del af forventningerne, som altså nu skal ændres en smule.

Jeg har været på Herlev sygehus i dag; til CTG (i sig selv en uhensigsmæssig undesøgelse for en højgravid sådan at blive anbragt rygliggende på en briks med besked på at registrere barnets bevægelser når det nu lige netop er i den stilling at jeg er aller mindst i stand til at mærke min egen krop og babys bevægelser) og lægesamtale fordi jeg nu er gået så meget over tid at systemet mener det grænser til det unormale. Meget mystisk på den ene side at få af vide at det betragtes som at føde til termin mellem 37-42 graviditestuge, og så alligevel nu blive betragtet som en der er syg og som skal fikses. Jeg skal ikke længere tilses af en jordemoder, men er nu overgået til lægerne, som skal afgøre min videre skæbne, hvis baby er så selvstændig og insisterer på at blive inde i maven 3 dage endnu. Totalt skræmmende og ikke særlig tillidsvækkende system vi har os.
Jeg kan sagtens forstå, og er glad for, at man gerne vil holde et ekstra øje med baby på nuværende tidspunkt, men faktisk føler jeg slet ikke det er baby eller dens trivsel der er i fokus. Min oplevelse er, at der er nogle regler og de regler skal efterleves uden hensyntagen til det enkelte individ og det stresser mig i den grad, samtidig med at det gør mig vred, ked og frustreret. Jeg får på den ene side af vide at alt ser fuldstændig fint og normalt ud, at baby har det godt osv. og på den anden side får jeg så stillet bål og brand i udsigt. På hvilket grundlag?! Tja ingen kunne i dag give mig nogen faglige eller kompetente betragtninger. Risiko for at baby er så stor så det sidder fast og skal tages ved AK, samtidig skønnet til at veje 800 gr. mindre end Aske - jo jo det er da fagligehed der vil noget. Er der mulighed for at blive sat i gang og så alligevel føde hjemme eller hvorfor ikke? Jamen fordi man øger risiko ved igangsættelse - jamen for pokker da så lad være med at sætte mig i gang men lad naturen være så længe der ingen indikationer er på at naturen og min krop ikke kan klare det her.
Jeg vil rigtig gerne bevare min hjemmefødsel, men sørme da ikke for enhver pris. Det er som om nogen mennesker tror at tanken om hjemmefødslen er for min skyld og at jeg tilsidesætter babys tarv, trivsel, og endog liv som nogen så sympatisk formulerer det!!! Jeg kan ikke andet end blive såret over det for jeg skulle da nok mene at der er INGEN andre mennesker for hvem babys trivsel og liv betyder mere for end mig - jeg er for pokker dens mor og ønsker netop denne hjemmefødsel med tanke på at jeg er overbevist om at det er det bedste og mest sikre for baby. Askes fødsel er blevet vendt i mit hoved igen og igen her på det seneste, bl.a. i et forsøg på at overbevise mig om at en hospitalsfødsel måske ikke er så tosset endda - det virker bare ikke, tvært imod bliver det en dårligere og dårligere fødselsoplevelse for mig jo mere jeg tænker over det og en rigtig skidt start på livet for Aske - som måske, måske ikke, kan forklare nogen ting omkring hans første svære tid udenfor min mave...
Jeg græder, er vred, sur og arrig på et system som ikke ser på mennesker men på reglementer og så bliver jeg stædig og får trang til at handle! Så nu skal der sættes ind med div. heksekunster for at se om baby kan lokkes ud ad mere naturlige veje end dem sygehuset og lægerne har at byde på!

Hvis det ikke var for nogen skønne og stærke kvinder omkring mig, så ville jeg føle at jeg var verdens mest alene om den her fødsel og mine tanker omkring den og mit barn, så tak til jer fordi I lytter og bare fordi I er...
Dani