Skriverier...

For dem af jer som læser kommentarerne til mine indlæg, vil vide at jeg synes den her blog er ved at udvikle sig til noget af en billedkavalkade og det er jeg ikke helt tilfreds med. Jeg ved jo der er nogen ;) som holder vældig meget af billeder, især når det er af de to skønne drenge og det i kombination med at det er super nemt og hurtigt at poste billeder gør, at det ofte bliver sådan. Min utilfredshed går på at jeg egentlig har lyst til at skrive også. Tiden er der nok bare sjældent til det eller bliver ikke prioriteret men jeg synes en kombination af billeder og skriverier ville være bedst så nu vil jeg prøve at gøre noget ved det.

Status er den at vi overordnet set har det godt. Noget stress, følelser i klemme, roderi i tankerne og usikker fremtid fylder også, men når hverdagen suser af sted, er det mest nuet der fylder - hvilken leg der nu skal påbegyndes, hvem der skal have mad, hvornår nogen skal sove, hvem der trænger til et kram, en kildetur, hvor yndslingsblusen befinder sig osv.

Toke, godt på vej til et fuldt tandsæt, bliver stor. Han forstår så meget men er endnu ikke i stand til at få sat ord på sine tanker, til tider til stor frustrationen for os alle men nok mindst ham, for han er bare et glad barn. For tiden har han brug for rigtig mange kram og putte og at være tæt på - det her svingdørs forældreskab er vist lidt forvirrende for ham så han holder på os når han kan. Aske er hans helt store forbillede og han forsøger alt hvad han kan, at gøre præcis det samme som ham. Det fører til en del skrammer men også til rigtig mange grin.

Aske, min store snart 4-årige dreng, har ingen problemer med at sætte ord på. Han taler fra han står op til han går i seng - ofte er der meget langt mellem de to tidspunkter så han er gået tilbage til jævnlige middagslure. Det eneste som kan få ham til at tie forholdsvis stille, er når han sidder fordybet i en tegnefilm; som han efterhånden kender temmelig mange af… Hans verden er fuld af leg og gode venner – når de to så kombineres har han det virkelig godt. Han er virkelig god til at finde på lege OG til at tildele roller. Han synes stadig Toke, for det meste, er et forstyrrende element i legen og bliver derfor til tider temmelig frustreret når han vil have mig med i legen men samtidig ikke vil have Toke med.

Jeg stortrives fortsat som hjemmepasser og kan allerede nu mærke stik i hjertet hvis økonomien ikke tillader at det fortsætter. Jeg elsker at være sammen med mine drenge hele dagen. Nej, det er ikke altid nemt, lyserødt og fantastisk, men jeg kender heller ikke til nogen som HVER dag HELE dagen synes deres job er helt igennem fantastisk. Til gengæld er jeg helt sikker på at jeg har langt flere tilfredshedsdage nu end hvis jeg skulle tilbringe mange timer væk fra mit hjem og mine børn hver dag.

Søvn gør vi det ikke så meget i, ikke noget nyt der, men jeg mærker at det begynder at mærkes på en ny måde - sådan 4 år med for lidt søvn. Jeg føler ikke jeg er færdig med at skulle have børn (selvom realiteterne siger mig noget andet…) og så alligevel. Når jeg igen har brugt meget tid på at putte, genputte, vågne 10 gange om natten, amme 7 gange hver nat og generelt bare har fået alt for lidt søvn i en længere periode og vågnet helt radbrækket fordi jeg ikke har turdet bevæge mig, så kan jeg pludselig se det fantastiske ved at være på vej til at have store børn som bare sover om natten. Jeg tænker at der kun er et par år til at jeg har en uforstyrret nat (og måske også aften?!) i sigte, og det er jeg ikke så sikker på at jeg har lyst til at kaste over bord. For mig handler det ikke kun om søvn, men om ”Dani-tid” altså tid hvor jeg bare er mig og kan gøre mere eller mindre hvad jeg har lyst til. I skrivende stund har jeg to vågne børn kravlende rundt, lige nu, leger de sammen (halleluja!) og så er det jo helt fint at de er vågne, når bare jeg kan få lov at gøre noget af det andet som jeg også gerne vil. Ups, der var søvnsnakken ved at overtage hele dette indlæg – slut!

Vores lejlighed er ved at blive lejet ud, forhåbentlig går det hele i orden i løbet af næste uge. Vi har så bare ikke nogle steder at flytte hen men mon ikke det løser sig? Ellers kan det være jeg får brug for et stuegulv et sted?! (og mine forældres kælder til alle vores ting!!)

Vi har mange forandringer i sigte, mange store beslutninger at træffe - de største er truffet. jeg glæder mig til at dele det med jer; i ord og billeder! God aften