tirsdag den 21. juni 2011

Aske 4 år

Kl. 7 blev jeg vækket til spørgsmålet: "er det min fødselsdag i dag??" efterfulgt af "har du pyntet lagkage?" (klog af skade, VAR lagkagen klar...) og så var det ellers ud af dynerne og ind i stuen hvor der ventede et opdækket fødselsdagsbord. Der blev åbnet gaver og så blev dagens første lagkage spist.Vi havde en dejlig rolig formiddag hvor vi fik leget, været i haven og gjort klar til gæster. Heldigvis kom de tidligt og kunne derfor hjælpe med klargøring. Aske og Kastanje pyntede helt selv både bollemand og lagkager :o)og så blev der ventet og ventet og ventet.....................Indtil der kom flere gæster og det igen blev tid til lidt lagkage.Pludselig kom der et vaskeægte sørøverbrev og så var det ellers afsted på SKATTEJAGTrundt i hele haven - lede lede lede - indtil skatten blev fundet!!Næste hold gæster gjorde sit indtog og efter aftensmaden, skulle der da liiiiiiiiiiige spises lidt mere lagkage ;o)Det har været en virkelig virkelig fantastisk dag - ikke mindst fordi der er så mange dejlige mennesker som holder af Aske og som har lyst til at komme og fejre ham. Han har haft det så skønt og efter de sidste gæster var gået, fandt han alt det nye legetøj frem og satte det frem, mens han spurgte om han måske kunne have fødselsdag igen i morgen... Kl. 22 var legetøjet lagt til at sove og Aske var klar til selv at komme i seng.

Min store, søde, eftertænksomme, følsomme, snakkende og helt igennem skønne dreng er i dag blevet 4 år. Det er nu 4 år siden at jeg mødte dette lille menenske for første gang og lå med ham i armene og tænkte at det præcis var det her der er hele meningen med livet. Jeg er kommet en lang vej som mor siden da, er blvet klogere, mere erfaren, har måttet tilpasse, omgøre osv. men meningen med livet er den samme.

Aske, jeg elsker dig og jeg elsker at være mor til dig...

3 kommentarer:

søster Birgit sagde ...

ih tak for et glimt ind i dagens begivenheder..... har tænkt rigtigt meget på jer flere gange i løbet af dagen.

Min gave til Aske kommer til Hillerød fredag - håber vi ses lørdag.

Knus og sov godt alle sammen

mor/bedstemor sagde ...

Endnu engang tak for både billeder og alle de rigtige ord,ja det er uforglemmeligt at være mor,både som ung og gammel dejligt at se den uvikling der sker både i børnenes og ens egen.Mange knus og tak for endnu en dejlig dag .

connie sagde ...

Sikke en dag, eller sikke dage! 4 år er gået og sikke dejligt det har været at lære Aske at kende.
Tænker at der er blevet leget igennem siden det nye legetøj er kommet i hus.