søndag den 4. september 2011

På tur med ham den søde store...

Aske og jeg har været til høstmarked på Grantoftegård i dag og nøj hvor har det bare været en fantastisk dag - og lige hvad vi trængte til... Aske og jeg på tur sammen alene. Det var virkelig dejligt at være ved hans side hele tiden uden også at skulle holde øje med en lillebror. Vi har klappet mange dyr, redet hestevogn, hoppet i halmballer, bagt snobrød, bygget huler, spist pandekager og krammet en masse. Rendte ind i adskillige venner så der blev også både voksensnakket og børneleget.

I dag var det særlig godt med sådan en dag. Ungerne sloges fra morgensvunden, irriteret på hinanden og i kamp om min opmærksomhed.

Jeg elsker at være sammen med mine børn, begge to på en gang men efter vi bor alene, og muligheden er der for nogle gange at have et barn, må jeg sige at jeg nyder det så meget. Dels fordi vi undgår alle de konflikter der opstår i samspillet mellem drengene men også fordi jeg ikke skal dele min opmærksomhed mellem dem. Jeg elsker at være mor til to, men jeg synes især det med konflikter og opmærksomheden er svært, sådan næsten på daglig basis, så at have muligheden for nogen gange kun at have et barn skal opprioriteres.
Published with Blogger-droid v1.7.4

2 kommentarer:

mor bedstemor sagde ...

Tusind tak for de utrolig dejlige billeder,dejligt I kan have sådan en dag også

søster Birgit sagde ...

spændende dag :) 2somhed er ikke at foragte :0)
knus og god ny uge til jer alle 3