onsdag den 11. august 2010

Husdyr

lidt over 3 år gik der med børn før det blev tid til at anskaffe husdyr. Jeg ved det er starten på en laaaaaaaang æra, men det er da faktisk også meget hyggeligt og måske er det bedre at få husdyr inden drengene pludselig har lidt mere indflydelse på hvilke slags husdyr der skal anskaffes.
Aske har ventet spændt og meget tålmodigt hele dagen (faktisk de sidste par dage) og i eftermiddag blev det så tid til at hente vores nye husdyr.
Aske var selv med ude at kigge, betale og bringe dem hjem. Han har naturligvis også stået for navngivningen når nu Toke ikke selv er i stand til at fortælle hvad hans kanin hedder. Må jeg præsentere vores 2 hunkaniner:
Aske Falk Borup & Brandmand Sam :o)
De er virkelig søde og er allerede blevet krammet, kysset og nusset en hel masse. Da regnen satte ind måtte vi lige ned igen, iført gummistøvler, for at se om de havde det fnt nok. Efter aftensmad måtte vi ned og sige godnat OG synge godnatsang for dem... Jo jo vi skal nok få meget glæde ud af dem.

4 kommentarer:

connie sagde ...

Fantastiske kanin navne - og så til 2 damer!!
Nå, men håber at de ikke klager noget sted :-)
Glæder mig allerede til at blive præsenteret for de to dyr. Og kan I kende forskel på dem? for de ser ret ens ud

moster Birgit sagde ...

Kære Aske og Toke, tillykke med de 2 nye familiemedlemmer - det er da helt fantastisk og hvor jeg også glæder mig til at se dem og måske også få lov at holde dem.

Knus til jer alle 6

bedstemor sagde ...

Tillykke med de dejlige dyr,hvor ser de søde ud,glæder os meget til at se dem,godt vi skal ind i dag

Hanne sagde ...

Det ser hyggeligt ud.
Håber at sælgeren er sikker i sin sag når det gælder kønnene - ellers bliver familien hurtigt udvidet...