Jeg går rundt og elsker tanken om at jeg ikke går glip af en eneste milepæl eller lille fremskridt og udvikling hos mine børn, da jeg jo er sammen med dem 24/7.
I fredags var vi sammen med vores gode legekammerater og så sker det utænkelige... Jeg var på toilettet med Aske da søde Anja pludselig råber "DANI DANI DAAAAAAAAAAAANIIIII, Toke går". Ja det var så ikke mig der så ham tage de aller første skridt helt alene, men heldigvis var det min meget gode ven, så jeg kunne få alle detaljerne af vide - hvordan han havde taget 2 miniskridt før han kastede sig over marsvineburet.
Siden da har vi forgæves forsøgt at lokke ham til at gå alene. Vi har kaldt og holdt hænderne frem (den klassiske teknik) og med kæmpe smil om munden har han så kravlet hen til os ;o)
I dag mens Aske og jeg endnu sad og spiste frokost, slap Toke pludselig min hånd, som han stod og holdt fast i, og tog 5 solide skridt, stod og steppede lidt på stedet og først derefter satte han sig ned. Aske og jeg skraldgrinede til hinanden og først derefter roste vi Toke, som kiggede helt forundret op på os. Aske har genfortalt hændelsesforløbet (og vist det) flere gange siden, så han synes altså det var lige så fantastisk som mig.
I eftermiddag har vi været i Ikea og Toys R us, og jeg skal da lige love for at de to steder er fantastiske steder at øve. Toke bestilte ikke andet end at gå langs vægge, slippe og gå hen til noget andet på sin vej.
Jeg kan vist hermed konstatere at min lille baby Toke kan gå...
2 kommentarer:
Hej Toke.Ja det er helt vilt ,men så skete det.,og du er ikke 1 år endnu,men du har jo også en storebror ,der glæder sig til I skal uforske verden ,mange knus
ja ja, så venter jeg bare på lidt billed dokumentation :-)
Men stort tillykke til Toke
Det lyder som det har været mægtig sjovt at se Aske og dig da det skete.
Send en kommentar