onsdag den 20. juli 2011

Så fik jeg nøglen...

I dag har jeg fået nøglen til Havekrogen, mit og drengenes nye hjem.
Allerede sidst på eftermiddagen tog vi alle en tur derover, for at kigge, og for at Aske kunne komme i gang med at male ;)
Drengene syntes det var en fest med en tom lejlighed med plads til at drøne rundt og Aske tog malerarbejdet meget seriøst og var vildt god til det... jeg forudser en krise i morgen når jeg tager derover for at male uden ham!




Ellers lader det til at vi alle tænker det nok skal blive et fint sted at starte næste del af vores liv. Aske syntes bestemt vi skulle sove der i nat og at flyttebilen bare kunne komme med vores ting. Toke syntes de indbyggede skabe var alletiders gemmested og jeg synes bare der virker småt og rart :)


Jeg går rundt med den der fornemmelse i maven som inden man skal ud på en længere rejse - en blanding af nervøsitet, spænding, angst og glæde. Jeg håber klargøring og flytning kommer til at gå glat så vi snart kan finde os til rette det nye sted...


Published with Blogger-droid v1.7.4

1 kommentar:

mor bedstemor sagde ...

Tak synet af jeres nye hjem ,håber det bliver til stor glæde for jer alle