torsdag den 27. november 2008

Kort nyt fra Kbh

Det er ikke overskud der præger dagene for tiden. Jeg er nu hjemme efter 2 meget lange arbejdsdage og nu er det så weekend, for i morgen har jeg taget en omsorgsdag. Om det er mig eller Aske der trænger til omsorg, vil jeg lade stå hen i det uvisse, men dejligt bliver det i hvert fald - især da formiddagen byder på børne-disko-blomsterfest ;o)
Jeg synes arbejdet har fyldt en hel del på det sidste, mange lange dage med forældresamtaler, rapportskrivning, visitationer, undervisning osv. men nu er alt det slut og jeg fornemmer et lille bitte åndehul forude, om ikke andet så kommer der snart en juleferie, og den er jeg sikker på er meget tiltrængt...
Aske har det rigtig godt i vuggestuen for tiden. han er glad for at være der, glad når han bliver afleveret, er begyndt at sove en god lang middagslur og glad når vi henter ham. Han leger gerne med de lidt større børn dernede, så nu skal han snart til at sove sammen med "de store" vildt at min lille dreng allerede skal til at være en af de store... Ellers går tiden herhjemme med at lege med dyr, bygge lego og læse bøger. Han er også blevet temmelig glad for at se flyvemaskiner på fjernesynet (hjemmeoptagelser fra vores tur til lufthavnsgrillen) så det går der også noget tid med - og resten af tiden går med at øve sig på at hoppe! Utroligt hvor sjovt det åbenbart kan være at udforske og udfordre tyngeloven - og hvis jeg ikke gætter meget galt, letter han indenfor en overskuelig fremtid.
Han snakker hele tiden og fortæller om stort og småt (formoder vi) for det er begrænset hvor mange at ordene der kommer ud af hans mund vi forstår. Til gengæld er han begyndt at tale i 2-ords sætninger med tegn, hvilket jeg synes er helt fantastisk. Nu kan han f.eks. fortælle at han vil læse en bog og samtidig fortælle hvilken bog det skal være ;o) En hjørnetand er brudt igennem, og endnu en er på vej, håret trænger snart til en klipning og ja han er jo bare skøn som altid!
Og så har jeg vist ikke fået nævnt, at min mand sørme har fået nyt arbejde, eller det vil sige, han er blevet fastansat på sin nuværende arbejdsplads, noget vi vist alle kan være ganske godt tilfredse glade for.
Det var alt for nu, men jeg regner bestemt med snart at være tilabge, om ikke andet så med lidt billeder fra den forestående weekend, som vist bliver weekenden hvor julen gør sit indtog hos os.
God aften, Dani

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Halløj familien Borup
Ja hverdagen er præget af mange ting - og det er vel egentlig også meget rart....når man nu kan se frem til at lave ingenting indimellem.
Jeg tænkte på at jeg vist må lave en aftale, nemli at tage mor og far med ud til det fantastiske sted Aske har fundet "lufthavnsgrillen" så det må vi lige finde ud af.
kh herfra

Anonym sagde ...

Ja endnu en dejlig oplevelse at følge jer,men det er jo endnu skønnere at se jer live,tak for en dejlig dag,hvor var det skønt at se Askes glæde over snedronningen i Akaderne.Ja måske vi skal lave en familietur til lufthavnen Connie,Aske vil helt sikkert med.Han synes også det var morsomt jeg havde pyntet op,jo han lægger mærke til mange ting.

Hanne sagde ...

Godt at høre lidt nyt fra jer. Sælsomt som tings vigtighed er forskellige alt efter alder. Visitation og rapportskrivninger kontra hoppeture og hjørnetænder. Nogen gange ville det være fedt at livet fortsatte med at se ud som gennem en 1½ årigs øjne - så røg det arbejde hurtigt væk!
Så hop i lidt, det er vigtige sager at få styr på!
Forstår ikke lige hvorfor, men kan pludselig ikke skrive til din mail???
H