tirsdag den 1. september 2009

Hverdagens små udfordringer

Der er åbenbart ikke så mange børn på 2 år som går uden ble, eller også er det i hvert fald et uopdaget marked for detailindustrien. Vi har gennem den sidste måneds tid nærmest støvsuget de butikker vi er kommet forbi, i vores søgen efter underbukser str. Aske som ikke er designet med plads til ble. I dag lykkedes det endelig :o) Nu kan næste skridt på vejen til en blefri hverdag så gå i gang. Den sidste måneds tid har Aske ikke brugt ble herhjemme. Han har helt styr på hvornår han skal på potte og klarer det selv, forudsat at han render med numsen bar. Nu hvor kalenderen fortæller os at efteråret er på vej, tænker jeg at det vist er ved at være tid til at der kommer bare en smule tøj på hans lille krop - og det er fra i morgen muligt.
Udfordringerne den kommende tid går ud på at løse nogle logistiske kabaler på hjemmefronten i det jeg har flere sene arbejdsdage, og at de ikke altid harmonerer med Kims arbejdstider. Vi kommer vist til at gøre brug af villige hænder og hjerter - dem kender vi heldigvis nogle stykker af, så mon ikke det hele går endda?!

3 kommentarer:

Tine sagde ...

Hvor er det vildt at han kan smide bleen nu! Han er en dygtig lille gut!

bedstemor sagde ...

Hvor er det dejligt det lykkedes at få nogle bukser.Ja han er utrolig dygtig,godt Aske at du hjælper din familie.Husk jeg står til rådighed,har købt kort så der er altid en mulighed,jeg må jo benytte mig af det før du går på barsel og I skal på ferie.knus til jer alle 3/4

moster Birgit sagde ...

hej med jer
håber at det stadig går godt med kun at undværre bleen.
Håber også at I ellers alle har det godt og nyder det flotte efterår.
knus