fredag den 17. december 2010

At bære sine børn...

Jeg elsker at have mine børn tæt på mig og ved slyngers hjælp lader det sig ofte gøre - også i længere tid ad gangen. Toke bliver faktisk ikke båret så meget længere, for han er jo sådan et "rigtigt barnevognsbarn" som faktisk godt gider ligge i barnevognen og falde i søvn eller også er det fordi han bliver slæbt rundt dagen lang og derfor bare dejser om så snart han får lidt fred?! Men dagen i dag var ingen undtagelse. På vej hjem fra besøg hos gode venner, faldt Toke i søvn i barnevognen efter ganske få meter mens Aske sad ovenpå barnevognen på sit sæde. Han blev ret hurtigt meget træt og så gad han i hvert fald IKKE sidde der på det hårde og dumme sæde. "nå men vil du bæres i MT på min ryg?" "NEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEJ på din mave" som sagt så gjort og 30 sek. senere sov Aske så på min mave (hyggeligt og sødt men også en anelse tungt...)
Da vi kom hjem vågnede han og synes virkelig verden var ham imod. han havde det varmt, ville se TV, var træt, skulle tisse osv. osv. osv. og så var det at jeg vist nok kom til at sige mine tanker højt?! Noget i retning af "et lille bitte tak fordi du nu har båret mig på din mave ½ time så jeg kunne sove, alt imens du stred dig gennem sne, skubbende en barnevogn, ville nu have været meget rart" men men jeg fik tændt for fjernsynet, hjulpet på toilettet, smidt en tortilla på panden, hevet tøjet af ham og nårh ja da også lige taget mig af Toke som vågnede nogen lunde samtidig - altså hevet ham op af vognen, ind i slyngevuggen og vippe så han faldt i søvn igen...
Multitasking mor siger jeg bare ;o)

1 kommentar:

mor sagde ...

Tusind tak for dine input i vores hverdag ,dejligt at vi fik 2 børnebørn mere,vi glæder os meget over det ,også selv om det giver noget besvær engang imellen,men glæd dig også til de engang om mange år kan sige tak ,det er al besværet hver,mange weekend knus mor