Nætterne

Midt i al dette juleri, som jeg faktisk synes er rigtig dejligt i år, er der noget andet der overskygger al det glade, sjove og gode...

Jeg føler det som om nætterne langsomt er ved at tage livet af mig eller i bedste fald bare frarøve mig min forstand. Toke er ikke bare min lækre ammebaby, der mosler vel rigeligt rundt og ammer 20 gange på en nat men også min "jeg er vågen baby" som i at han er VÅGEN og vil lege 3 timers tid flere nætter om ugen og jeg er simpelthen ved at gå til af træthed...
Som med alt andet med små børn, ved jeg det er en fase og at der sikkert er en ganske god forklaring - tænder, ørerne, snot, motorisk udvikling etc. men det ændrer bare ikke på at jeg er træt... sådan helt ind dybt i hjertet og hjernen og når muligheden for søvn byder sig har jeg svært ved at finde ro, vist nok fordi jeg er træt?! Jeg tænker at der ikke er så meget andet at gøre end at rumme det på bedste vis og håbe at fasen meget snart slutter og afløses af en fase med en baby i "jeg sover min. 4 timer i træk".

What to do andet end at vente?? Overvejelserne om at læse Sov igennem uden gråd igen har været nærliggende, men jeg orker ikke at afprøve det, for jeg vil bare sove. Jeg orker ikke, når der byder sig en smule søvn eller udsigt til det, at gøre mig div. overvejelser om gode måder at gribe det hele an - jeg vil jo for pokker bare så hjertens gerne sove og ønske at mine børn gør det samme.

Ud over at Toke er vågen, er Aske også begyndt at vågne lidt om natten - ikke noget særligt, han vil bare gerne lige putte lidt, ligge under samme dyne og varmes, krammes og nulre lidt hår - alt sammen noget jeg så gerne under ham, mest bare fordi han ikke søger det så meget om dagen og så fordi jeg synes det er hyggeligt meeeeeen det er så svært at give ham, dels fordi opmærksomheden henledes på Toke ("jeg vender mig lige rundt og ammer Toke men om lidt kan vi kramme Aske" og så når han at falde i søvn inden Toke er færdig eller også falder jeg i søvn mens Toke ammer) og dels fordi hvis Toke endelig sover, så vil jeg selv helst også bare sove - så længe det varer...

Hvad er det med søvn og mine børn? Jeg mindes at det jeg frygtede mest ved at få barn nr. 2 var at min længe ventede søvn igen skulle frarøves mig. Jeg nåede nemlig lige at nyde forholdsvis uafbrudt nattesøvn i 2 måneder inden Toke blev født. Tænkte at jeg, med Aske, måtte have taget min del af ikke-sovende-barn-kvoten. Toke sov faktisk rigtig godt som spæd hvilket bekræftede mig. Hva kan jeg sige?! siden er det kun blevet værre med den nattesøvn, for igennem de sidste par uger eller so at være gået totalt amok med adskillige vågne timer de fleste nætter.

Dette indlæg blev til ved 3 tiden i nat mens jeg endnu en gang stod inde is tuen og vuggede Toke i slyngevuggen, efter at have ammet et utal af gange, leget på gulvet, gået rundt med ham og det alt sammen endda efter Kim havde forsøgt lignede et par timer. Alt i mens jeg stod der og kunne ane at søvnen var nært forestående overvejede jeg at tænde computeren og skrive dette indlæg, men valgte i stedet at spise en banan og smide mig på sofaen da jeg kunne høre og fornemme at Toke endelig sov. Jeg faldt i søvn med håbet om at der ville gå min. 2 timer før jeg igen skulle op - der gik 50 min!!

Nu kunne det virkelig være nærliggende at gå tidligt i seng, men hey, hvem tror I sidder på mit skød i skrivende stund??