søndag den 11. maj 2008

God pinse


Er det ikke noget med, at der er nogen som holder sig længe vågne/står tidligt op for at se pinsesolen danse?! Jeg har vist aldrig rigtig forstået hvad det betyder, men i år har det da ikke været nødvendigt at vente på det, for den har, i mine øjne, danset for vildt hele weekenden, og nøj hvor har vi nydt det. Mine forældre er på Bornholm, så vi benyttede os af
muligheden for at låne hus, og ikke mindst have, et par dage. Sandkassen blev fyldt op med sand og der har Aske så tilbragt timer - se det lille stemningsbillede fra da moster og Tobias kom forbi. Der blev også tændt op i grillen og trætte og beskidte faldt vi alle tidligt omkuld... I dag har vi også været ude hele dagen, med undtagelse af den tid vi tilbragte i Hillerød kirke. Vi har bl.a. været en tur i Liseleje for at besøge Phie som var i sommerhus. En dejlig eftermiddag som bl.a. også bød på en gåtur ned til vandet og som endte med at Aske faldt i søvn i ringslyngen, noget det ellers er et stykke tid siden sidst er sket. Nu er vi vel hjemme i Kbh. igen hvilket egentlig også er meget dejligt - især med udsigt til endnu en fridag for os alle i morgen, som også bare skal nydes i det gode vejr. Sidste billede, bare fordi de er så dejlige, og tilmed mine!!

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Tak for en hyggelig eftermiddag i pinsen - det er bare super dejligt når man kan tage det ekstra rum i brug, nemlig haven.
Tak for hyggeligt samvær og god gril mad, det lykkedes også denne gang at vi fik styr på fisken og bøfferne - fantastisk.
Tobias og jeg kom også godt hjem og nød også dagene udenfor bagefter, så jeg har fået en lidt rød næse!
kh Connie
ps. herligt billede af Kim og Aske. Ingen tvivl om at de hyggede sig.

Anonym sagde ...

Hvor er I bare skønne,og I er mine