En æra slutter

Ja dagen i dag var så den sidste hvor Aske var et ikke-vuggestue-barn. I morgen skal vi ned og besøge vuggestuen og mandag starter indkøringen. Nu ved jeg ikke hvordan børn ser ud når de er klar til at starte i vuggestue, så om Aske falder ind under den kategori eller ej skal jeg ikke gøre mig klog på, men en ting er sikkert og det er, at jeg på igen måde, tilnærmelsesvis er klar til at tiden herhjemme med ham hver dag er slut...
Måske er han ved at indstille sig på at der skal til at ske noget nyt. I hvert fald har han de sidste 2 dage kun sovet en lur i løbet af dagen, eller også skyldes det bare at han har sovet dårligt om natten og derfor først stået op ved 9 tiden?! Askes sidste dag inden vuggestuestart, bød på en tur i svømmehallen - nok den aktivitet han er aller mest begejstret for. og selvom han var træt, kvikkede han totalt op da han kom i vandet og svømmede rundt, dykkede, sprang i fra kanten, plaskede og havde det helt fantastisk.
Jeg render rundt og tuder on-off dagen igennem og kan bare slet ikke overskue den hverdag vi nu skal i gang med. Når jeg sidder og betragter ham i hans leg, bliver jeg trist over at det nu er andre der skal lave disse iagttagelser, nogle af alle hans skøre, sjove og super charmerende blikke skal nu sendes afsted til mennesker som for mig er fremmede, al han kommunikation, som er i så rivende en udvikling for tiden, vil den blive forstået?! Vi skal ikke længere ligge og putte inde i sengen med en ammetår når han skal sove til middag, ja og rigtig mange andre ting savner jeg allerede, men værst er det, at det ikke er mig der skal trøste ham når han slår sig eller bliver ked af det...
Dette bliver formentlig ikke den sidste klagesang der kommer fra mig, men jeg håber da på at jeg om nogle dage kan skrive at det går fantastisk i vuggeren, omend denne æra unægtelig slutter og jeg fortsat vil være nedtrygt og have brug for at sørge et stykke tid endnu.