Klip klip

Dette blev så dagen hvor nogle af Askes lyse lokker måtte lade livet. Trimmeren blev fundet frem og så skulle Aske klippes (hedder det stadig sådan når man reelt ikke bruger en saks?!). Det var især håret ved ørerne der var blevet langt, men når vi nu var i gang, kunne det hele lige så godt få en tur. Han var super interesseret i det og vendte og drejede hele tiden hovedet for at følge trimmeren med øjnene - præcis som jeg havde forestillet mig han ville gøre. Til sidst lykkedes det dog nogen lunde at nå hele vejen rundt, men det har vi vist også Kim at takke for, da han præsterede at fange Askes opmærksomhed med alverdens skøre kunster ;o)

Selvom vi havde forsøgt at "afdække" Aske med et klippeforklæde, kom der alligevel hår over det hele, så bagefter var det badetid. Nu har vi så en nyklippet, stor og fræk dreng rendende rundt i hele lejligheden, hvis en ellers er så venlig at låne ham et par fingre at holde fast i. Nå men det færdige resultat ses her - er han ikke bare en lille lækker-mås?! også med snotten løbende...

Aske har været noget forkølet de sidste dage, hvilket har betydet en meget forstyrret nattesøvn. Halvdelen af tiden er han semi-vågen og den resterende tid mosler han rundt og har svært ved at finde ro i kroppen. Når næsen er lukket af snot er det unægtelig svært at blive ammet. Han gør ihærdige forsøg. Sutter 2 gange, flytter munden og hiver en ordentlig portion luft ind og sutter så igen 2 gange. Dette gentages indtil han opgiver og lægger sig til at sove. Jeg tror så at han ikke når at blive rigtig mæt og at det er noget af forklaringen på at han vågner efter ½ time igen. Noget af natten tilbringer vi i siddende stilling, for at lette amningen for ham, og det er fint i hvert fald for en stund men bevægelsesfriheden bliver derved begrænset og tja så vågner han jo af det! Tak til min mor, som ydede førstehjælp til mig den anden dag. Hun tog sig lidt af Aske så jeg lige kunne få en lille lur, hvilket var hårdt tiltrængt. Når man nu ikke selv slår til som mor, er det rart at vide, at man selv har en mor der kan træde til... Vi håber på snarlig bedring og især jeg krydser fingre for mere nattesøvn...