onsdag den 2. april 2008

Alenemor

Her sidder jeg og nyder stilheden, kun afbrudt af lidt let regn på ruden og tørretumbleren der buldrer svagt bag en lukket dør... Jeg sidder og skuer ud over en temmelig rodet og meget beskidt stue, alt i mens man skulle tro der havde været 5-6 kokke i gang ude i køkkenet for der flyder, men så alligevel beslutter jeg mig for at sætte mig lidt her foran skærmen - jo jo der sker noget når man bliver mor ;o)
Aske sover allerede, efter at det kun tog 7½ minut at putte ham her til aften. Han var vist det man kalder godt og grundig træt! På trods af svømmehalstur med kusinen i dag, har han sammenlagt sovet under 2 timer siden kl. 6 i morges. Heldigvis har han været glad og nysgerrig på livet. Han undersøger simpelthen ALT i disse dage og han begynder at bevæge sig lidt rundt på gulvet - i siddende stilling vel at mærke, men det var sådan det gik til, at han i dag sad i laaaang tid først og dimsede med en ledning og derefter med et garnnøgle. Hmm måske man alligevel bare skulle give det legetøj væk?!
Det er ikke mange aftener jeg har været alenemor de sidste 9 måneder, men dette er altså en af dem. Kim er i biografen for første gang siden vi har fået Aske og han glædede sig som et lille barn til jul! Han skulle afsted med sin bror og lur mig om aftnen ikke blev indledt med et visit hos den lokale shawama-mand?! jeg føler mig ret overbevidst om, at han nu sidder tilbagelænet i en mørk biograf med en iskold cola i den ene hånd og en stor spand popcorn i den anden, mens han for et par timer glemmer alt om familien herhjemme... Jeg under ham det så meget, og håber han nyder det i fulde drag!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej Søster
Kender det så godt at alting kan rode og så sidder man bare og laver det man har lyst til foran skærmen...måske med en dejlig kop te og musik i baggrunden!
Nå, men det går helt sikkert også for dig sådan en dejlig regnfuld aften i april.
Kan sagtens se billedet for mig - altså hvad gælder hvad Kim lige foretager sig. Så han har helt sikkert en rigtig god aften sammen med sin bror. Popcorn, cola eller ej ;-)
Ønsker alle en fortsat helt fantastisk aften foran div. skærme.
kh Søster

Anonym sagde ...

Hvor er I bare gode,jeg nyder at følge jer alle 3.Samtidig glædes jeg over jeres dejlige visiter.knus mor

Anonym sagde ...

Hej søster
Har ikke lige været inde og følge med her den sidste tid.
De sidste par gange Elias har været her har han ikke brugt sin pot, er blevet stor og sidder på WC - så jeg havde tænkt at Aske kunne overtage en ikke særlig meget brugt pot, men ak, forsent - Men måske den kan komme op og stå hos vores mor, så er du fri for at slæbe den med når I er der.
Knus Birgit