tirsdag den 17. juni 2008

Lidt nyt herfra

I disse EM tider, kan jeg med god samvittighed sidde her foran skærmen aften efter aften ;o) Kim sidder foran den anden skærm, omend det i dag ikke er i denne stue, da han har fundet sammen med nogle andre for at se aftenens kamp...

En hurtig opdatering herfra:

Vi har været til kontrol hos børnelægen med Askes "knagende" led og hun mente ikke at der skulle gøres yderligere. Han har meget bevægelige led, men med rette støtte (sko) og træning (svømning, kravle, gå) er der en mulighed for at han vokser fra det i løbet af et par år. Det var jo en dejlig nyhed, men hvis det fortsætter med at knage, vil jeg formentlig opsøge en børnefys og få lidt fif til målrettet træning af muskler omkring leddene.

Aske går mere og mere alene, selvom han stadig er mest glad ved at få det yderste af en voksenfinger at støtte sig til. Jeg vil stadig ikke sige at han kan gå, men mere at han tager nogle skridt. Kravleriet begynder der at komme mere og mere fart på og det er så dejligt at se ham trisse rundt og udforske lejligheden på egen hånd. F.eks. som her

Han bliver en stor dreng med et fantastisk temperament. Det er i hvert fald svært at være i tvivl om hvordan han har det eller om han er tilfreds/utilfreds. Skønt med så signalstærkt et barn som i den grad formår at fortælle sine omgivelser om det vi er i gang med behager ham eller ej. Der bliver højlydt givet udtryk for når noget går den kære dreng imod - faktisk kan det være lidt svært at holde masken, når han åbner munden på vid gab og kaster sig forover med et brøl til følge... På den anden side nyder vi også godt af den høje latter og de fantastiske gavtyvesmil han sender.

2 kommentarer:

Hanne sagde ...

hvor dejligt at du er sådan på farten Aske. Nu må du sørge for at rode i alle skuffer og tømme andre spændende områder for ting, så du kan gøre dig gode opdagelser og holde dine forældre i sving.
Måske jeg ikke kan være med til din fødselsdag på lørdag, men så må vi fejre dig lidt en anden dag.
Kærligst tante HAnne

Anonym sagde ...

Ja endnu et skønt indblik i dine forældres store glæde over at have dig kære Aske,ja ingen tvivl om at vi alle elsker dig.Vi glæder os meget til på lørdag,også selv om vi måske skal undværre Hanne,Bedstefar siger hun nok føder på din fødselsdag, men vi må se knus bedstemor