At bevæge sig mere...

Ja nu begynder det at gå stærkt med ham Asketrolden. Det er som om, at han nu har fattet ideen med at kravle og synes tilmed at det er sjovt ;o) Det er så fascinerende at kigge på hvordan sådan et lille menneske helt selv finder ud af at koordinere kroppen - uden at nogen lærer ham det, viser eller på anden måde hjælper til i processen...
Nu da der er så meget gang i kroppen er aftenputning blevet lidt af en prøvelse. Aske er super træt hen mod sengetid, og jeg får gerne et taknemlighedssmil af ham når vi går ind på soveværelset. Ritualet er mere eller mindre som det har været de sidste 9 måneder - gys tænk at det er så lang tid, men det er stadig et dejligt og hyggeligt ritual - at ligge i en stor seng med sin lille dreng tæt ind til sig mens han dier ved ens bryst. Efter en ammetår, er det så meningen at Aske stille og rolig skal falde i søvn, men for tiden er der simpelthen så meget uro i den lille krop. Han mosler rundt, ruller fra side til side, om på maven, tilbage på ryggen, kravler hen over mig og tilbage igen, rejser sig op, sætter sig ned og så forfra igen. Det er på samme tid sjovt og sødt at se på, men faktisk også lidt synd for ham for han er så træt at det meste foregår med halvlukkede øjne. Det virker nærmest som om han har lyst til bare at ligge sig ned og sove, men at hans krop har en helt anden mening om den sag. Impulsen til at ville rejse sig op eller kravle er simpelthen for stor til at den lader sig tøjle. Gang på gang ligger jeg ham blidt ned og gang på gang starter impulsen til bevægelse forfra indtil han nærmest falder om af udmattelse og derefter nærmest ikke rører på sig i flere timer efterfølgende.