Lige om lidt...

Så er det sidste chance for at skrive indlæg som mor til barn på 0 år, så det vil jeg lige benytte mig af... Kim er til fest med sit arbejde, Aske sover og jeg har besluttet at sætte mig ned og ikke lave mere i dag. Der er bagt kage og lavet bolledej, vasket bleer, pakket kasse med mad og det har så taget mig det meste af aftenen. Lejligheden er i total kaos så jeg er bare glad for at det ikke er her gæsterne indfinder sig i morgen, for jeg gider på ingen måde gå i gang med at rydde op nu ;o)
Hvor er det egentlig underligt at tænke 1 år tilbage - en dag jeg husker temmelig tydeligt. På nuværende tidspunkt var Kim og jeg på vej i seng for Kim skulle til klinisk eksamen "i morgen". Jeg sad faktisk på samme stol som jeg sidder på lige nu og var i tvivl om hvorvidt vandet var gået eller ej. Jeg rendte på toilettet hver ½ time men måtte berolige Kim med et "nej nej jeg har ikke veer og det er selvfølgelig ikke fødslen der er ved at være i gang". Vi overbeviste os selv om at fødslen i hvert fald ikke var i gang for Kim havde som sagt liiiiiiiiiiige den der eksamen. Gys hvor er der sket meget på det år og hvor har mange ting ændret sig - ikke mindst på det tankemæssige plan. At blive mor er uden tvivl den dejligste oplevelse og mit vigtigste hverv her i livet. At være så priviligeret at få lov til at se og opleve dette lille menneske vokse op og udvikle sig dag for dag. At se personligheden langsomt spirre frem og være vidne til glæden og begejstringen når ens barn opdager ting for første gang. At kunne trøste når noget går imod, at kunne beskytte i sin favn og give næring ved sit bryst, at snuse til den dejligste duft fra ens barns hår, at mærke den blødeste hud og varmeste kind, at omslutte dette andet menneske med alt hvad jeg har og finde at kærligheden er bundløs og ubetinget - det er fantastisk, ubegribeligt og overvældende!
Bliver i morgen måske dagen hvor vi skal tage imod endnu en verdensborger?! Hvem ved hvornår Sloth Wengels jokerbaby melder sin ankomst? Velkommen og længe ventet skal det i hvert fald være om det så bliver på Askes fødselsdag eller ej ved vi meget mere om, om et døgns tid. Bliver det en anden dag, er vi vist også meget glade for at Aske kan have lov at have sin fødselsdag "for sig selv". Bliver det i morgen kan vi kun sige at det er en dejlig dag at have fødselsdag på, og så kan vi bare nyde at i hvert fald i morgen er det Aske der skal fejres, for lige om lidt bliver min dreng 1 år...