Så er vi hjemme igen efter en skøn skøn ferie på Bornholm. Vi fik leget lidt turister og nydt øens lokale specialiteter, set familien men mest af alt bare VÆRET og været sammen nede i sommerhuset hvor tiden er gået med gåture i skoven og ved vandet. Aske har nydt at plaske i vandpytter, spille bold, samle agern og grankogler og sovet som aldrig før til lyden af havets brusen, vinden i trætoppene og fuglenes kvidren.
Vi har nydt at være afsted bare os 3, og for en gang skyld har der været ro og tid til mand-og-kone-snak. Aftenerne er gået med at læse, strikke, drikke te og snakke. Det var Askes første ferie på Bornholm, men det konstateres hermed, at det langt fra er sidste...
Og så lidt billeder:

Fedt at tage toget til Bornholm... Masser at kigge på, plads til at løbe rundt og ingen der skulle holde øje med trafikken.

Da vi kom til sommerhuset, tog Aske en middagslur og da han vågnede, gik vi alle en tur ned på stranden og nød dagens sidste sol.

Søndag bød på en tur til Hammershus


Aske og Kim gik en tur til stranden og kastede med sten mens jeg biksede noget aftensmad sammen.

Svaneke... Måske nok favoritbyen på Bornholm. Vi fik både besøgt lækre butikker, set på kunsthåndværk, smagt karameller, spist lækker frokost, kigget på både og bare slentret rundt i de hyggelige gader.
Leg ved sommerhuset
Bare fordi han er så dejlig fræk, sød og lækker ;o)

Køkkenskabene blev tømt MANGE gange...
På færgen hjem.