Milepæle

Dem er der rundet nogle stykker af i de forgangne dage. Aske har længe kunnet sige far og mor med tegn, men lørdag sagde han højt og tydeligt "mor" - hvor fuldstændig tåbeligt at jeg i den grad følte stoltheden svulme i maven, for ja selvfølgelig er jeg hans mor og selvfølgelig har jeg hele tiden vidst, at han på et tidspunkt ville lære at sige det, men alligevel fik jeg helt tårer i øjnene da min lille dreng sagde mor for første gang!
Resultatet blev at Kim gik i skarp træning og søndag sagde Aske så "bar" ;o)

I dag har Kim været syg og haft Aske hjemme, som også er lidt småsløj. Jeg tog på arbejde og lidt over 12, kom dette billede frem på min mobil Lige midt i bleskift, faldt Aske i søvn på sofaen med en sut i munden. Der er ikke mindre end 3 milepæle i denne ene episode...
1. Han faldt i søvn på sofaen
2. Han havde en sut i munden
3. Han faldt i søvn bare sådan - uden bryst, uden vugge vugge, uden ...

(og som bonus sov han 1½ time!!!!!)

Flashback...

Jeg har her i eftermiddag og aften, haft det vildeste flashback til da Aske var ganske lille... Aske har været så ked af det, grædt og grædt og ingenting har hjulpet. Det var ellers en ok glad, dog meget træt, dreng jeg hentede fra vuggestuen, så vi skyndte os hjem og lagde os på sofaen hvor han hurtigt faldt i søvn. Det blev dog ikke til så lang en lur, for enten vågnede han af at vi fik gæster eller også bare fordi. I hvert fald var han ret så ked/trist og ville helst bare gå rundt i lejligheden med mig i hånden eller ligge ved brystet. En ambulance og et par brandbiler, fik vendt stemningen, men kun for et kort øjeblik og kusinen som ellers så gerne ville lege, måtte "nøjes" med at lege med de voksne.

Aske ville ikke have aftensmad så det endte med at lagde mig ind i sengen med ham for at se om han bare ville sove. Efter ½ times tid i sengen, som gik med at amme, mosle rundt, græde og amme igen, gik vi ind i stuen og han bad om at komme på potte - intet resultat og så en tur i slyngevuggen hvor han næsten faldt i søvn. Op igen, græde, amme, græde græde græde og så gjorde vi noget der ikke er prøvet før. Jeg satte mig i sofaen med ham, tændte for fjernsynet og gav ham en is - selvfølgelig en øko sukkerfri en af slagsen ;o) Her sad han lige så stille og spiste is og puttede i 10 minutters tid; rejste sig op og lavede lort i bleen og så var han glad. Det lille pus havde simpelthen vildt ondt i maven, og denne episode bekræfter mig i, at det formentlig var det han led så meget af som lille. Jeg mindes hvordan vi de 2 første måneder af hans liv konstant travede rundt med ham på armen mens han bare græd og græd.

Kim fik ikke prøvet at putte Aske i aften og jeg kom ikke til forældremøde i vuggestuen, men sådan er livet i en familie også.

Hverdag igen

Så blev vi overhalet indenom af hverdagen... Som for det meste, blev jeg vækket af Aske der gerne ville have en babsetår. Det plejer at virke lettere søvndyssende så vi lige får ½ time mere, men i dag var han frisk, så kl. 6.30 havde jeg en storsmilende dreng siddende/hoppende på min mave mens han sagde "heeeeeej hej heeeeeej" - skøn måde at vågne på ;o)
Alle mand ud af dynerne og mig afsted på arbejde mens Kim og Aske havde god tid til at gøre sig klar til at tage afsted til vuggestue/arbejde. Aske blev ked af det da Kim skulle gå, så det var ikke den bedste start på vuggestuedagen.
Aske har de sidste 10 dages tid, sovet min. 2 x 1 time og de fleste dage mere. Da jeg hentede ham, havde han i alt sovet 45 min. Det stakkels lille pus, var bare super træt og det gør ondt helt dybest inde i maven når jeg ved at han når han er hjemme kan sove meget mere, for det er, for mig, et udtryg for at han stadig ikke er helt tryg ved at være i vugger.
Kim skulle aflevere vores cykel til servicetjek, så ham hentede vi og så kørte vi alle tre hjem. Aske rendte rundt med helt feber-agtige røde kinder af træthed, så det blev til tidlig aftensmad og kl. 18.30 lå jeg med ham inde i sengen. Det tog dog en rum tid før han faldt i søvn, måske mest fordi han var så overtræt at det var svært helt at give slip?!
Nu ligger mine to drenge og sover sødt, og jeg vil smutte ind til dem. Dejligt at Aske og jeg allerede i morgen kan holde en fridag - for det er vi langt bedre til end det der hverdags-halløj...

Bornholm

Så er vi hjemme igen efter en skøn skøn ferie på Bornholm. Vi fik leget lidt turister og nydt øens lokale specialiteter, set familien men mest af alt bare VÆRET og været sammen nede i sommerhuset hvor tiden er gået med gåture i skoven og ved vandet. Aske har nydt at plaske i vandpytter, spille bold, samle agern og grankogler og sovet som aldrig før til lyden af havets brusen, vinden i trætoppene og fuglenes kvidren.

Vi har nydt at være afsted bare os 3, og for en gang skyld har der været ro og tid til mand-og-kone-snak. Aftenerne er gået med at læse, strikke, drikke te og snakke. Det var Askes første ferie på Bornholm, men det konstateres hermed, at det langt fra er sidste...

Og så lidt billeder:

Fedt at tage toget til Bornholm... Masser at kigge på, plads til at løbe rundt og ingen der skulle holde øje med trafikken.
Da vi kom til sommerhuset, tog Aske en middagslur og da han vågnede, gik vi alle en tur ned på stranden og nød dagens sidste sol.
Søndag bød på en tur til Hammershus

Aske og Kim gik en tur til stranden og kastede med sten mens jeg biksede noget aftensmad sammen.

Svaneke... Måske nok favoritbyen på Bornholm. Vi fik både besøgt lækre butikker, set på kunsthåndværk, smagt karameller, spist lækker frokost, kigget på både og bare slentret rundt i de hyggelige gader.

Leg ved sommerhuset

Bare fordi han er så dejlig fræk, sød og lækker ;o)

Køkkenskabene blev tømt MANGE gange...

På færgen hjem.

Efterårsferie

Haft en skøn dag!! Kørte tidligt fra arbejde for at hente Aske og derefter sætte kursen mod Zoo hvor vi var inviteret til 2 års fødselsdag hos Esther. Skøn skøn eftermiddag med dejlige mennesker og trods regnvejr, nød vi at slentre rundt i zoo og kigge på dyrerne, det være sig de dyr der ikke havde søgt indendørs i læ for regnen... Tror vi kom på det rette tidspunkt, for det var som om vi fulgte fodringsrunden rundt - pelikaner, sæler, søløver og elefanter fik alle mad lige som vi kom forbi.
Drejer jeg hovedet, skuer jeg så ud over en ret så kaos stue, hvor der ligger bunker af tøj, bleer, regntøj, gummistøvler, legetøj, sengetøj m.m. lidt over det hele. Det meste skal puttes i et par tasker og så er vi ellers klar til at tage på efterårsferie ;o) I morgen formiddag sætter vi os i et tog og tager turen til Bornholm. Glæder mig for vildt til nogle dage i sommerhus ude i en skov hvor vi bare skal nyde hinanden, skoven, vandet og hvad vi ellers finder på. Jeg mangler lige at finde lidt strikketøj og en bog frem, og så er ferien vist sikret ;o)
Rigtig god uge til jer.
Dani

Tanker om liv...

Efter en noget hektisk morgen med en sløj og hostende Kim, en Aske der KUN ville hjælpes af sin mor og hvor der pludselig skulle ringes efter bedstemor assistance, sad jeg i bilen på vej til arbejde og hørte radio. Lidt før Allerød afkørslen, kom der et indslag som handlede om, at mange læger ønsker at hæve abortgrænsen fra 12 til 18 uger. Nu er jeg jo helt generelt imod abort (dog pro fri abort) så jeg ved, at mine meninger i denne henseende er farvede af mit generelle syn på abort, men 18 uger!!! I mine øre er det i sig selv vildt langt ude og en temmelig foruroligende udvikling men det værste i den historie er jeg endnu ikke kommet til... Speakeren lagde op til et interview med en mor som havde fået foretaget en sen abort, og i mit hoved nåede jeg at tænke, at det måtte dreje sig om et barn som var super-multi-handicappet og som formentlig ikke ville have store muligheder for at overleve. Tårerne sprang mig derfor i øjnene, da det viste sig, at der var tale om en dansk kvinde der var rejst til England for at få foretaget en abort i uge 18, da en scanning havde vist, at hendes barn manglede den ene underarm! Den ene underarm!!! Jeg er dybt dybt forarget, fordomsfuld og rystet i mit inderste over at nogen kan mene at døden er at foretrække frem for et liv med en manglende underarm, og det er netop eksempler som dette der gør, at jeg er overbevist om, at det ville være et skridt i den helt helt gale retning at hæve abortgrænsen.
Efter en lang, stresset og hård arbejdsdag, var det skøøøøønt at komme hjem til min lille trold, som i den grad havde hygget med sin bedstemor mens Kim havde ligget under dynen med varm te og suppe. Jeg glædede mig til at putte ham her til aften og mens jeg lå der, blev jeg igen så uendelig taknemmelig over at han er mit barn. Helt perfekt og uden synlige handicaps, men hey der gives jo ingen garantier her i livet - det skulle da lige være en mors garanti for at elske sit barn - uanset og ubetinget!