fredag den 1. maj 2009

Av, Aya...

Meget usolidarisk, er vores 1. maj gået med alt andet end kampdag. Askes fødder trængte i den grad til nyt, og mere luftigt, fodtøj, så formiddagen brugte vi på at tage til Valby og kigge på tog, købe sandaler og lege. Eftermiddagen tilbragte vi ved og på stranden i Hellerup (der var flere som badede, chok!!)
Da vi ved 16 tiden vendte næsen hjemad, syntes Aske åbenbart ikke at vi havde oplevet nok, for han begyndte at snakke om "hjem moster, lege kanin". Han måtte dog nøjes med en telefonopringning til moster, og så skulle hun også lige have historien om "av Aya", som er en historie der fylder rigtig meget oppe i hans lille hoved disse dage.
Da jeg hentede Aske i vuggestuen i onsdags, havde han et kæmpe bidemærke på kinden og Aske fortalte mig så, at det var Aya (en af hans bedste legekammerater) som havde bidt ham, at han havde sagt "stop Aya" og at han havde grædt... Han fortæller historien flere gange hver dag, så det må virkelig have været en voldsom oplevelse for ham. Det søde er faktisk, at han hver gang fortæller det på sådan en sød og tilgivende måde og med et lille glimt at kærlighed i øjnene, ikke noget med at bære nag eller være sur på Aya, næ mere bare som en konstatering og at han altså både sagde nej og stop til hende.
Hvor er jeg bare glad for, at han er blevet så god til at udtrykke sig, sådan at vi kan snakke om sådanne episoder for det ville da være helt vild synd hvis han skulle gå med det helt selv, når det så tydeligt at er noget han har et stort behov for at snakke om, og måske bearbejde?! Min lille, store dreng ;o)

4 kommentarer:

connie sagde ...

Halløj
Ja, og når moster så ikke var i nærheden.....Nå håber at han overlevede aftenen uden leg med kanin og moster :-)
Tobias og jeg tager i dag en tur til sverige for at gå i BR.
Tobias synes helt bestemt at vi har aftalt at vi skal i lufthavnen i morgen og kigge på fly - så hvis I eller Aske har lyst så kan han jo tage med derud.
Ønsker jer en fantastisk solskins lørdag også i kbh.
kh Connie

Falkemor sagde ...

overvejer lige tilbuddet med i morgen - dmi siger regn og vores tanker går i retning af noget svømmehal, men nu kan vi lige se... God tur til Sverige og god lørdag til jer også

moster Birgit sagde ...

uha, det var da noget af en oplevelse han der har fået. Dejligt at han er så god til at snakke om det. Giv ham et kram fra ældste moster. Knus

bedstemor sagde ...

Naturligvis kan den store dreng allerede tilgive,hurra