søndag den 24. maj 2009

Skøn søndag

Så er weekenden ved at være ved vejs ende. Aske er lige faldet omkuld, Kim har lige åbnet en øko cola og står nu i køkkenet og popper popcorn og jeg sidder på min pind foran skærmen og summer lidt over hvilke fantastiske 4 dage jeg lige har tilbragt hjemme med min familie.

Aske har fået den fantastiske vane (eller dvs. kender ikke lige kriterierne for hvornår noget er en vane, men han har i hvert fald gjort det de sidste 3 morgener) når han vågner om morgenen og har fået en ammetår, kravler han over til Kim og siger "hej far, op, ind i stuen far" ;o) og så smutter de afsted mens jeg lige får lov at ligge lidt længere, aaaaaaaaaaaaah.

Da vi alle var kommet op og i tøjet, kørte vi til Valby for at tage på økobazar. Det var helt fantastisk - skønne boder, lækker lækker mad og et fint børneloppemarked. Feriesparebøssen var blevet tømt for sedler, så med kontanter på lommen og masser af lækre ting at bruge dem på, gik vi rundt og fandt fine ting vi bare måtte eje. Et regnvejr afbrød shoppeturen og vi drønede over i bilen og spiste den lækreste øko frokost og morede os mægtigt med at lege campingtur inde i bilen (vi øver os til sommerferien).

De sidste indkøb blev gjort og så kørte vi hjem hvor vi alle lagde os og fik en middagslur. Mens Kim lavede aftensmad, gik Aske og jeg en tur forbi brandstationen, hvor den sødeste brandmand forærede Aske en fin brandhat og malebog...
Så altså, min pessimisme i onsdags er blevet gjort til skamme, og det har været en rigtig dejlig Kr. Himmelfarts ferie lige her i Kbh. :o)

2 kommentarer:

mor sagde ...

HVor er det bare så skønt at komme hjem,og så møde jer på denne måde,vi glæder os til at se jer i morgen

connie sagde ...

Halløj søster og co
Vil så bare lige sige tak for i går og i dag.
Pas godt på hinanden og nyd hver eneste dag...
kh herfra