I ½ time traskede jeg så tudende rundt i Nørrebros gader med den ene hånd knugende om min mobil, klar til at modtage opkald fra vuggeren og 2 gange sneg jeg mig til et kig ind på legepladsen for at se hvordan min lille trold klarede det. 29 min. senere stod jeg igen på legepladsen og blev modtaget af det største smil og en kram. Måske havde han alligevel savnet mig bare en smule?! måske var han bare glad over at have leget og det var det han ville fortælle mig?! Han fulgte glad med ind på stuen igen for nu var det frokosttid. Jeg satte mig på behørig afstand og Aske lod pædagogerne hjælpe sig op i en stol og ventede tålmodigt på at få serveret mad. Et par gange kiggede han sig over skulderen, over på mig, vinkede og rettede så atter sin opmærksomhed mod bordet og maden - måske mest for at sige "hey se mig mor, jeg klarer det her og du skal ikke være ked af det"?!
Det er rigtig dejligt at se at han er glad og tryg ved at være i vuggestuen og jeg glædes selvfølgelig over hvor let det går med indkøring, men det er altså også super hårdt sådan at se sin lille dreng vandre ud i verden på egne ben....
Efter frokost og lidt leg, gik vi hjem og puttede inde i sengen. Meeeeeeeeeen sådan et par timer i vuggestue er altså ikke nok til at gøre Aske træt, så op og lege igen. Nu sover han så, vågner formentlig snart, og så er det planen at vi skal en tur i svømmehallen, alle 3...
2 kommentarer:
Hvor er han bare dygtig,men det fortæller også kære Dani,han er klar.Vi mødre må så se i øjnene at vore børn er til låns,de er selvstædige væsener.Godt du klarer det, du er en super mor,fortsat alt godt herfra mor
Store store dreng!
Send en kommentar