1. semi-hverdag

Så kom dagen hvor vi alle 3 skulle op og afsted - ud af døren til hver sit... Vi tog alle ned i vuggestuen, hvor Aske glad og frimodig gav sig i kast med legetøjet efter at have sat sin madkasse i køleskabet, lagt bleer frem, og sat Pluto på sin hylde. Efter en, især for moderens skyld, kort afsked, forlod Kim og jeg vuggestuen - Kim for at cykle det sidste stykke på arbejde og jeg for at sætte mig i bilen og køre til Allerød. Igen blev jeg overmandet af hvor meningsløst og naturstridigt jeg synes det er at efterlade sit lille barn til andre mens mor tager på arbejde (måske er jeg født i en helt forkert tidsalder?!).
Jeg klarede at være på arbejde i lidt over 1 time før jeg måtte ringe til inst. og høre hvordan det gik. Der fik jeg svaret at det gik fint nu hvor de var på legepladsen, men at det bestemt ikke var gået fint da de havde forsøgt at lægge ham til at sove i en barnevogn "han kan da blive rigtig gal hva" lød kommentaren fra pædagogen, og ja det har han så uendelig ret i. Aske kan blive rigtig gal og når han er det, lader han bestemt sin omverden det vide - noget som faktisk trøster mig en hel del idet jeg VED at det er umuligt at overhøre Askes meget stærke signaler og dermed at handle på det. Jeg ved at han ikke kommer til at sidde i en krog og være ked af det, for når han er ked græder han så tårerne sprøjter og med en stemme som kan høres på laaaaaaaaaang afstand ;o)
Nå men altså min første dag på arbejde sluttede 2½ time efter den begyndte og så kørte jeg ellers som en anden Tom Kristensen tilbage til vuggestuen. Da jeg kom ind p åstuen sad Aske på skødet af Michael og så noget mut ud med let røde rander under øjnene. Da jeg tog ham op til mig, hiksede han helt og havde svært ved at få en rolig vejrtrækning, da pædagogen så sagde at det var gået fint, måtte jeg da lige pointere at han da ikke virkede til at have det fint nu, hvilket han måtte give mig ret i. Den sidste ½ times tid havde Aske været ked on-off, men det skyldtes nok mest at han var segnefærdig af træthed, hvilket jeg sagtens kunne se på min lille trold. Han puttede sig godt ind til mig i slyngen og efter at have samlet lidt stumper sammen, kørte vi hjem, tør ble og så ind i sengen og putte. Åh hvor var det dejligt igen at ligge med sit lille barn helt ind til kroppen mens jeg kunne mærke hvordan han slappede af i hele kroppen mens han diede og efter få øjeblikke faldt i søvn - stadig med brystet i munden (og det holdt han så temmelig godt fast i yderligere noget tid).
Vi har haft en hyggelig eftermiddag, bl.a. med en tur på biblioteket og leg herhjemme. 19.40 sagde Aske at han gerne ville i seng og med den ene hånd rakte han så op efter min hånd mens han med den anden vinkede over skulderen tilbage til sin far og så trissede han ellers ind i soveværelset! En dreng med klare signaler på alle fronter må vi vist konstatere...