mandag den 10. marts 2008

Farmand på arbejde

Ja, så skulle det også komme til mig. Jeg er kommet på arbejdsmarkedet, som fysioterapeut. Jeg har fået arbejde på Træningscenter Nørrebro som ligger i stuen af plejehjemmet Sølund i Ryesgade 20. Det tager mig 20 minutter at cykle derhen, så det er perfekt. Jeg skal primært arbejde med borgere på Sølund og med hjemmeboende, som jeg først skal ud og visitere. Senere er det meningen at jeg også skal starte noget "træning" op for ældre alkoholikere i de gamles by på Nørrebro. Men i øjeblikket er der rigeligt at komme ind i. Stillingen er på 37 timer.

Den første uge (i sidste uge) gik rigtig godt. Vi var 4 nye som startede, så der var lagt et 14 dages introprogram. Træningscenter Nørrebro vil gerne have at man er ordentlig inde i tingene inden at man bliver "kastet for løverne", hvilket jeg synes ret godt om. Så denne uge med render jeg rundt og snuser til mig, følger andre terapeuter og træner hold. Samtidig er det nogle flinke og rare kollegaer jeg arbejder sammen med, og det tæller jo også. I dag har jeg været på kursus i vores edb system, hvilket også var lærerigt, men alt for kort. Det kunne godt have været en dag mere, da man kun fik set en lille del af systemet, men det klarer jeg nok også. Jeg kaster mig ud i det som jeg plejer.

Men indtil videre er jeg rigtig glad for at være der. Dog er det lidt kedeligt at jeg ikke kan være sammen med Aske og Dani, og lave ting sammen med dem, men så har vi jo weekenderne. Samtidig er det jo også pt. slut med lektierne, så vi har jo også eftermiddagen og tidlig aften sammen alle 3.

1 kommentar:

Hanne sagde ...

hvor sjovt. Jeg har slet ikke fattet at det var Sølund du er på, der har jeg været i praktik som sygeplejerske! Håber da du bliver en del gladere for det end jeg var på daværende tidspunkt... Det er jo helt forskellige ting og afdelinger vi har beskæftiget os med.
Glæder mig til at få besøg af Dani og Aske i morgen. Godt der er nogle der holder samfundet kørende når nu vi andre bruger tiden hjemme!
Hanne