søndag den 2. marts 2008

Familieseng

Så er vi ved at have vænnet os til at være tilbage i Danmark. Den værste træthed er ude af kroppen, dyngerne af vasketøj er væk, de nyindkøbte ting har fundet en plads i lejligheden og køleskabet er fyldt op igen.
Aske nyder vist at være hjemme igen og bruger meget tid på at udforske al sit legetøj. Han sover dejligt i sin slyngevugge og det er ved at gå op for ham, at barnevognen godt kan bruges til en lang lur ;o) De voksne synes det er dejligt at få hjemmelavet youghurt til morgenmad igen og til at gå i seng i en ren seng under en dejlig varm dyne. Det med sengen har dog ikke været en udelt fornøjelse for Dani da Aske og Kim fylder godt i landskabet. Det har så resulteret i lidt ommøblering i dag... Soveværelset indeholder nu 1 stk. familieseng på 2 x 2,30 meter, så nu er der vist ordentlig plads til os alle tre!

Ellers kan vi fortælle, at Aske i dag har fået sin tand nr. 2! Venstre fortand i undermunden er nu brudt gennem gummen, så nu kan han for alvor bide hårdt, hvilket Kims næse har måttet sande flere gange...
I morgen, mandag, melder hverdagen sig for alvor. Kim starter på sit nye arbejde hvilket han både glæder sig til men også er lidt spændt på.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

hej med jer
Ja det lyder jo som I er kommet godt hjem og ved at finde ind i rytmen igen. Aske er bare blevet meget stor :-)
Vi ses, Knus Birgit

Anonym sagde ...

Hej med jer!
Så må jeg forsøge igen - med vejledning.
Tak for besøget - og hvor er det dejligt, at I fortsætter med "dagbogen".
God fornøjelse Kim med arbejdet i morgen.
Kærlig hilsen fra "de gamle"

Anonym sagde ...

Halløj med jer
Ja, klart at Aske udforsker hele sin nye "gamle" verden. At huske så langt tilbage som 1 måned af sit liv kan jo være vanskeligt (jeg taler af erfaring) så det er dejligt at gå på opdagelse.
Tillykke med den nye seng. Måske den nu ligefrem bliver svær at komme ud af.....synd for Kim som jo nu skal tidligt op hver dag. Håber at 1. dag er gået godt. Jeg er spændt på at høre hvordan det går.
Ønsker jer ellers en fortsat god dag.
kh Connie

Anonym sagde ...

hej med jer .nu er jeg her ,håber det varer ved .tak for de andre mails,du må lærer mig mere når vi ses.glæder mig til at hører mere knus mor