tirsdag den 18. marts 2008

Påskeferie

Påsken er i dag, for vores vedkommende, blevet skudt i gang. Påskeæggene er blevet hængt op og vi har været i spagettikirke på Vesterbro hvor påskens budskab blev gennemgået ved hjælp af flonelogram (det bragte straks gamle minder fra søndagsskolen frem...) vi sang et par sange, som Aske som altid, synes er dejligt. Efter bøn og velsignelse blev der serveret spagetti med kødsovs - noget især Kim satte pris på ;o)

Nu er taskerne så igen pakket og lejligheden roder helt vildt! Vi er ved at være klar til at tage på lidt påskeferie... I morgen sætter vi kursen mod Tuse Næs, nord for Holbæk, hvor vi skal tilbringe nogle dage i selskab med tante Trine, farbror Brian og lille kusine Frigga. Vi glæder os rigtig meget til at få lidt mere tid sammen med dem end det bliver til i hverdagen, og så er det jo altid rart at komme lidt væk og indånde lidt frisk landlig luft.

Med ønsket om en rigtig god påske til alle
Dani

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Rigtig god påsketur hilen til jer alle.især knus til de små mor