tirsdag den 9. september 2008

En god dag

Jeg har haft en feriedag i dag, så Aske og jeg har hygget os! I formiddags legede vi med blomsterbørn - som altid var det super hyggeligt og foregik i den dejligste stemning. Det er lige sådan nogle formiddage der minder mig om vigtigheden af ikke altid at være på arbejde... Al den leg gjorde Aske mægtig træt, så 1 min. efter han kom ned i cyklen, sov han trygt og godt med sin trofaste følgesvend, Pluto, ved sin side. Jeg stoppede ved døgnboksen og hentede en kasse madvarer (skønt at vi efterhånden får de fleste varer bragt næsten til døren).Han sov dog kun 1 time, så noget af eftermiddagen er gået med forgæves forsøg på at få ham til at sove lidt mere. Da han og jeg besluttede at der åbenbart bare ikke skulle soves mere i dag, kastede vi os over legetøjet. Kim kom hjem fra arbejde, og det blev nærmest til en "når min far kommer, så er min mor lige gået" for der var forældremøde i vuggestuen, og jeg skulle deltage. Det var egentlig et fint lille arrangement hvor os nye forældre fik lidt af vide om forældrebestyrelsens arbejde samt Marte Meo principperne, som er dem de forsøger at "leve" efter, principper som i den grad tiltaler mig - hvilket jo også var noget af grunden tila t vi valgte netop denne vuggestue.
Da jeg kom hjem havde far og søn leget, hygget og spist, så min opgave var at putte - og i dag tog det kun ganske få minutter! For 1 times tid siden faldt Aske for første gang ud af sengen og blev rigtig ked af det. Jeg tror i princippet ikke han slog sig, men blev nok mest forskrækket over at trille ned på gulvet, og det kan da bestemt heller ikke være et rart sted at vågne op. Han måtte lige en tur ind i stuen og sidde lidt på skødet, op i slyngevuggen og vugges lidt inden han bad om at få babs ;o) Ind i sengen igen og 5 min. efter sov han igen. Nu tror jeg det er ved at være sengetid for mig, for jeg synes han hostede lige vel meget, så måske har vi en urolig nat i vente...

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hej
Lyder som en god dag I der har haft. Det ser også mægtig hyggeligt ud dernede i cyklen. Både Aske og Pluto ser ret afslappede ud, liggende der på ryggen!
Ønsker jer også god onsdag.
kh herfra

Anonym sagde ...

Ja endnu en skøn oplevelse at stå op til jeres skønne hilsen.knus til jer vi ses i morgen mor