Venner

Jeg havde faktisk ikke troet det muligt, at jeg som voksen, ville danne nye venskaber - i hvert fald ikke i den grad som det er tilfældet, efter jeg har mødt de skønneste blomsterdamer. Jeg er typen der altid har haft en bedste-veninde og så ganske få andre veninder/venner, hvilket til tider har gjort tilværelsen lidt ensom. Når bedste-veninden f.eks. var på lang ferie eller vi lige var lidt uvenner, så var der ikke så mange andre veje at vende blikket, tankerne, tårerne og smilene. Jeg havde godt tænkt/håbet at jeg ville møde nye mennesker i forbindelse med at jeg fik et barn, for pludselig færdes jeg i kredse, hvor det er naturligt at møde nye mennesker(legeplads, rytmik, svømning, vuggestue osv.) men har altid tænkt at det jo ville blive venner "gennem" Aske og at det var børn jeg havde til fælles med disse mennesker. Sandt at sige, ville jeg ikke have fundet blomsterdamer uden Aske, og jeps, vi er meget sammen om vores børn, men vi er også sammen som kvinder, døtre, mødre og personligheder og jeg er vild med det og jeg er vild med tanken om at jeg har fået nye venner, som gerne vil dele tårer, smil, drømme, tanker, ideer og meget andet med mig ;o) Dejligt med nye venner men sandelig også skønt med gamle venner og så stadig at have den der bedste-veninde ;o)
Venner er super vigtige at have og det gør mig glad, at Aske allerede er i fuld gang med at danne venskaber. Blomsterbørn leger han med så ofte det lader sig gøre, i vuggestuen får vi af vide, at han er meget kærlig (og viser det til tider ret så hårdhændet) overfor de andre børn og Esther har vist allerede en særlig plads i hans hjerte. Venner varmer og gør godt og så tror jeg faktisk ikke at man kan få for mange af dem, men måske tager jeg fejl?!